NaturKulturVarde

Vores to teams – NaturKulturVarde og Vardemuseerne LÆRING ligges sammen til ét team under navnet NaturKulturVarde. Sammenlægningen markerer en start på en ny fortælling om et team, som stadig fokuserer uændret på aktivitet, læring og oplevelse, men i en styrket kontekst ved at have ét fælles navn. En mere entydig profil i den levende formidling, som er en stærk kraft hos Vardemuseerne, og som er med til at underbygge de fortællinger, vi har i området. Vi arbejder på en ny samlet hjemmeside, men indtil da finder du information om forløb og lignende her og forsat se vores udbud af offentlige ture her nedenunder:

NaturKulturVarde

 

Skræddersyede tilbud

Er I en større gruppe, tilrettelægger NKV´s formidlere en tur ud fra jeres behov og ønsker om indhold og oplevelser.

Udgangspunktet i vores formidling er den vestjyske natur og kulturhistorie, og vi udvikler tilbud til unge som ældre, til institutioner, borgere og turister samt til personer med særlige behov som fx handicappede.

Vi udvikler løbende vores formidlingstilbud og sørger for at tilpasse tilbuddene til den målgruppe der er i fokus.

 

Lejrskole inspiration

Ønsker I at komme på lejrskole til Vestkysten eller Vadehavet, så tag fat i os. Vi kan hjælpe jer med at sætte et varieret ugeprogram sammen og give jer lærerige dage i det vestjyske. Vi skræddersyr forløbene så de passer lige netop til jeres elever og jeres årsplaner.

Skriv til Lasse på lfm@naturkulturvarde.dk (eller ring på T 2051 9909), så laver vi et uforbindende forslag.

Se mere inspiration i denne folder:

Vi i naturen

#viinaturen betyder, at naturen er vores styrke og kilde til store oplevelser. Gå selv på opdagelse i naturen, pas på den og del den med andre. Sammen fortæller vi verden om vores natur. Vi i naturen er en vision for alle der bor i eller besøger Varde Kommune. NaturKulturVarde er med til at få visionen til at leve.

Vores formidling sker i hele Varde Kommune. Men vi er så heldige, at både Naturpark Vesterhavet og Nationalpark Vadehavet hører med til det helt særlige landskab, vi fortæller historier i.

Vi i naturen

Formidling i Naturpark Vesterhavet

Naturpark Vesterhavet strækker sig fra Ho til Nymindegab. Den genskabte Filsø er med sin særlige natur- og kulturhistorie et vigtigt element i vores fortællinger, ligesom stranden, klitlandskabet og de store plantager rummer masser af spændende historier.

Vi vil rigtig gerne have dig med på vores ture, men hvis du går på egen hånd, skulle du prøve app’en Fortællinger i Naturpark Vesterhavet. Den rummer mange af de gode historier, vi kender. Du kan hente appen i App Store (iPhone) eller Google play (Android). Vi anbefaler at hente den på WiFi for hurtigere download.

Formidling i Nationalpark Vadehavet

Nationalpark Vadehavet er Danmarks største nationalpark. Den strækker sig fra den dansk-tyske grænse til Blåvandshuk. Varde Å er helt ind til Varde by den eneste å i vadehavet, hvor indløbet ikke er reguleret med dige og sluse. De særlige historiske og naturmæssige betingelser, som vadehavet har givet gennem årtusinder, har stort fokus i vores formidling.

Nationalpark Vadehavet

Hvordan blev NaturKulturVarde en del af Vardemuseerne?

Mange vil kende NaturKulturVarde som sin egen institution. Pr. 1. januar 2017 fusionerede NaturKulturVarde med Vardemuseerne. Vi laver helt det samme som før – men nu blot indenfor nye rammer. Det betyder, at vi er endnu flere hænder til at lave god formidling i det vestjyske landskab, med fokus på de mange gode historier – om både kultur og natur.

Gruppearrangementer

NATURKRÆFTER
– kun for mænd

Book en fiskeguide