Vardemuseerne Lundvej 4

Vardemuseerne

Vardemuseerne er hele 10 forskellige udstillingssteder. Her finder du masser af oplevelser og aktiviteter imellem hav og hede. Fra rav til redningsstationer. Fra bunkers til flygtninge-historie. Fra Verdens første andelsmejeri til Danmarks første fantasy-kunstner.

Vardemuseerne har ansvaret for arkæologi samt formidling og indsamling af historisk viden om landskab, natur og kultur i Danmarks vestligste egn, Varde Kommune. Formidlingen foregår i landskabet, ved foredrag og events, på skrift og selvfølgelig på de ni museer, der ligger fordelt i hele kommunen.

Vardemuseerne er en selvejende, statsanerkendt institution. Museet drives af en bestyrelse, der er udpeget af byrådet og museumsforeningerne.

Vardemuseerne er vært for fire aktive medlemsforeninger med i alt næsten 1000 medlemmer.

Vardemuseerne har en velrenommeret og aktiv skoletjeneste, der både har obligatorisk undervisning for kommunens institutioner og skoler, men også åbne tilbud for lejrskoler, friskoler og institutioner udenfor kommunen.

Vardemuseernes arkæologiske afdeling drives i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Museum under navnet Arkæologi Vestjylland (ArkVest).

NaturKulturVarde er gennem fusion blevet en del af Vardemuseerne pr. januar 2017. Herved ændrede institutionen også navn fra det tidligere Museet for Varde By og Omegn.

 

Vardemuseernes vision og mission

Vardemuseerne vision

Museet skal være dagsordensættende og identitetsskabende ved at binde menneske, landskab, kunst og kultur sammen.

  • Vores forskning skal være på højeste faglige niveau, som grundlag for god formidling.
  • Vores formidling skal være på internationalt niveau og fokuseres mod nationale og internationale målgrupper.

Museet skal altid opleves som en positiv, seriøs og kvalificeret samarbejdspartner og være med til at sætte egnen på landkortet.

Vardemuseernes mission

Museet er en servicevirksomhed, der skal:

  • Indsamle og producere ny viden om egnens historie
  • Forvalte kommunens fortidsminder forsvarligt
  • Levere vedkommende, engagerende og aktuel formidling af kulturhistorien såvel til kommunens borgere i alle aldre som egnens turister.

Vardemuseernes bestyrelse

Vardemuseernes bestyrelse består af ni kvinder og mænd.

Bestyrelsens medlemmer er udpeget af museumsforeningerne samt byråd og udvalg i Varde Kommune.

Vardemuseernes udviklingsplan

Vores udviklingsplan revideres hvert fjerde år. Hvis du har lyst til at se, hvor vi vil hen, kan du læse den aktuelle plan her

Vardemuseernes vedtægter

Museets vedtægter vil blive tilgængelige her.

Vardemuseernes handelsbetingelser

Klik her for at læse museets handelsbetingelser.

Vardemuseernes eksterne persondatapolitik

Klik her for at læse vores eksterne persondatapolitik.

Museets indsamlingspolitik

Museet indsamler arkæologiske og historiske genstande fra Varde Kommune. Den arkæologiske indsamling foregår efter Museumsloven, og hovedparten af udgravninger sker pga. anlægsarbejde el. lign. Indsamlingen af historiske genstande følger museets indsamlings- og kassationspolitik, som du kan læse her.

Museets særlige fokusområder nationalt er: Andelsbevægelsen; Atlantvolden og forsvarsanlæg ved Vestkysten; Kunst og kunstnere i Vestjylland. Internationalt er der fokus på to områder: Flygtningehistorien siden Anden Verdenskrig og Rav. Indenfor disse områder indsamlinger vi genstande ud over grænserne for Varde Kommune.

Hvis du vil høre om museet er interesseret i at overtage en ting, du ejer, så kontakt os gerne. Vi vil altid starte med at vurdere om genstanden har relevans i forhold til vores indsamlingspolitik, og undersøge om vi allerede har tilsvarende genstande i vores samling. Ved aftale om overdragelse af en ting til museet vil giver skrive under på en overdragelsesaftale, der som udgangspunkt giver museet ret til at udskille genstanden. Vi vil også bede om underskrift på at givers navn kan indgå i digitale databaser, da vores genstandsoplysninger deles med andre museer og brugere.

Vardemuseernes formidlingspolitik

Er under udarbejdelse.

Vardemuseernes forskningspolitik

Er under udarbejdelse.

Vardemuseernes historie

Vardemuseernes historie går tilbage til 1912. Dengang ønskede grosserer Cornelius Stau og hans hustru Elisabeth at donere penge til at Varde kunne få sit eget museum. Cornelius stammede fra den lille samling gårde Skyhede udenfor Outrup ved Varde og havde siden tjent en formue på handel med bl.a. kolonial og sydfrugter fra sit hjem og firmadomicil for konservesfabrikken Danica og Engelsk-Dansk-Biscuit fabrik i Kronprinsessegade i København. I 1912 var Cornelius og Elisabeth henholdsvis 66 og 58 år gamle. De var succesrige, “selfmade” og nået så langt, som man med rimelighed kunne drømme om. De havde ingen børn men til gengælde stor lyst til at bruge deres opsamlede formue på nyttige formål som at sikre lidt kulturel vidensopbygning i provinsen.

Det blev så til Museet for Varde By og Omegn, det 40. museum i landet udenfor København. Beslutningen blev stemt igennem i byrådet d. 6. februar 1912.

En samling bliver grundlagt

For at sikre genstande til det kommende museum arrangerede Stau en særudstilling, “Fra gamle hjem”, i Håndværkerforeningens store sal. Den viste kunst og kunsthåndværk fra byens borgerhjem, og blev et tilløbsstykke. Overskuddet gik til oprettelsen af det ny museum.

Først havde byrådet ikke så travlt med at få opført en ny museumsbygning. Behøvede det ligefrem være en bygning tegnet af slotsarkitekt Thorvald Jørgensen fra København? Først da Stau tilbød at betale hele byggesummen blev museet en realitet.

Vardes museum

Det var et umådeligt stolt par, Elisabeth og Cornelius Stau, der den 19. oktober 1914 kunne byde pressen indenfor på det ny museum på Lundvej i Varde. Journalisten fra Sydvestjyllands Venstreblad skrev: “Når Hr. Grosserer Stau og Frue har skænket Byen et stort og smukt Musæum, saa er det ikke Giverens Mening, at Borgerne skal gaa og fryde sig over den stolte Bygning, der med sine rene klare Linjer knejser i læ bag “Arnbjerg’s Træer”, og saa for resten lade de Skatte, Bygningen rummer være dem uvedkommende og ukendte. Nej det er Meningen, at FOLK SKAL DERIND, SE OG LÆRE!”

Købstaden havde fået sit museum, og først mange år senere blev det stationsbyernes tur. Men da gik det også stærkt!

Omegnsmuseerne

Hjedding Andelsmejeri blev oprettet som museum i 1948 af Mejeriforeningen. 1954 blev Ølgod Museum oprettet af en nydannet museumsforening, der ville sikre et museum for skolelæreren Holger Øllgårds store historiske samling, der var så god i historieundervisningen. Fra 1971 blev Hjedding Andelsmejeri og Hodde Gamle Skole en del af Ølgod Museum.

Egnens mindre stationsbyer og nyudsprungne turistbyer fulgte hurtigt trop. Blåvandshuk Egnsmuseum i Oksbøl opstod i 1973. Blåvand Museum i 1974. Blåbjerg Egnsmuseum i Nr. Nebel i 1976. To redningsstationer, én i Nymindegab og én i Blåvand, åbnede som museer i 1979.

Turistmuseer

Som lokalsamlinger fungerede de lokalhistoriske museer godt. Men et egentligt turistpotentiale kom først på tale, da Tirpitz-stillingen åbnede i 1991. En gammel bunker fra krigens tid, halvvejs tømt for sand og brokker af en flok ledige unge i beskæftigelse, viste sig at trække 60.000 gæster. Det gav blod på tanden for at åbne en række specialmuseer i kommunen. Artillerimuseet i Varde blev en realitet i 1992. Jugendhuset stod nyrenoveret i 1997, og her flyttede Otto Frellos populære malerier i en årrække ind. Ravmuseet i Oksbøl åbnede for et stort publikum i 1998.

Nogle lukker, nye åbner

Udstillinger lever ikke for evigt, og forandring må til. Nymindegab Museum, der afløste det nu godt brugte Blåbjerg Egnsmuseum, stod færdigt i 2006. To år senere blev Jugendhuset og Varde Museum samlet på en ny adresse på Kirkepladsen i Varde – nu hedder det Museum Frello.

Det nye Tirpitz, hvor en dygtig arkitekt fra hovedstaden – Bjarke Ingels – på ny fik lov at boltre sig i det vestjyske, er yderligere fem udstillingssteder blevet samlet på én adresse. Blåvand Museum, Blåvand Redningsstation, Ravmuseet og Blåvandshuk Egnsmuseum blev nedlagt for at dele af samlingerne kunne vises i nye rammer i Tirpitz.