Museum Frello
I fantasiens verden

Praktisk information

Mad og drikke

Museum Frello har ikke egen café, men vi er så heldige at dele hus med ELKJÆRS under bøgen. Det er desværre ikke muligt at nyde sin medbragte mad på museet. Grupper og skoleklasser kan dog, efter aftale, få lov at spise madpakker i vores værksted.

Shopping

I Museum Frellos butik kan du købe næsten alt, hvad hjertet kan begære. Vi har naturligvis et stort udvalg af bøger, plakater og postkort med Otto Frellos motiver. Desuden sælger vi tøj, smykker og kunsthåndværk af høj kvalitet.

Tilgængelighed

Adgang til museets hovedindgang går via en gammel granitstenstrappe med forholdsvis høje trin, og blot ét gelænder. Handicapindgang findes i hovedbygningens gavl med automatisk dør og adgang til lift. Døren er låst, da museets personale ikke har frit udsyn hertil, så man skal kontakte museet for at benytte denne indgang. Information om adgangsforhold.

Parkering

Museum Frello råder ikke over egne parkeringsarealer. Museets gæster skal derfor benytte de offentlige parkeringsarealer i området omkring museet. Bl.a. er der parkeringskælder lige bag museet, med indkørsel fra Vestervold.

Bestil guide

Udflugt med familien, firmaet eller foreningen? Alle kan have glæde af en guidet rundvisning. Vi tilbyder naturligvis rundvisninger i alle vores udstillinger, men tager jer også gerne med på byvandring. Se tilbud og priser her.

Læring

Tag selv på skattejagt bland Frellos malerier, og opdag endnu flere detaljer. Vi tilbyder også undervisningsmateriale og læringsforløb på flere klassetrin. Se det fulde udbud og priser her.

Tilbage
Frem
Markør for placering
Hodde Gamle Skole
Markør for placering Nymindegab Museum
Markør for placering Hjedding Andelsmejeri
Markør for placering Dit Museum Ølgod
Markør for placering Varde Artillerimuseum
Markør for placering Flygtningelejren
Markør for placering Museum Frello
Markør for placering Tirpitz