
I Aal plantage i Oksbøl lå i 1945-49 Danmarks største flygtningelejr. Her boede 35.000 tyske flygtninge efter Anden Verdenskrig. I plantagen kan man stadig se rester af flygtningelejren, bl.a. kirkegården og lazarettet, men der gemmer sig også enkelte ruiner i skoven, ligesom flere bygninger fra lejrens tid i dag har fundet ny anvendelse.
Lige nu står bygningerne, der i 1945 rummede lazarettet i Danmarks største lejr for tyske flygtninge, tomme. Men allerede næste år bliver der stukket en spade i jorden. Dermed bliver der taget hul på etableringen af det nye museum, FLUGT – Refugee Museum of Denmark i Oksbøl.
FLUGT
Planen er at museet skal åbne til efteråret 2022 og når det sker, kan du opleve et helt nyt og moderne museum, der er tegnet af BIG Bjarke – Ingels Group, og som handler om flugt og flygtninge. Udstillingerne og historierne til FLUGT er lige nu på tegnebrættet, men det er helt sikkert at FLUGT kommer til at dreje sig om de tyske flygtninge, der kom til Danmark i 1945 samt de mange flygtninge, fra f.eks. Vietnam, Bosnien og Syrien, der er kommet til landet i de seneste år.
Det er også sikkert, at du under et besøg i FLUGT kan få indsigt i, hvad det vil sige at være flygtning og hvordan det er at stå på den anden side som modtagerland. Du kommer til at opleve stærke udstillinger, personlige historier og store spørgsmål. Der bliver plads til at gå på opdagelse – både i udstillingerne, i den tidligere lejr for de tyske flygtninge og i dine egne og andres holdninger. FLUGT skal være et mødested, hvor der er god plads til at snakke og diskutere. Du kan være med til at støtte projektet med et valgfrit beløb – læs mere her.
Flygtningelejren
Du kan allerede nu blive klogere på en del af historien om de tyske flygtninge og gå i deres fodspor på nogle af de oprindelige stier og veje fra flygtningelejrens tid. I Aal plantage er der nemlig anlagt en vandrerrute med plancher om flygtningelejrens historie.

Kort over flygtningelejren. Alle stier og veje er bevarede i den nuværende plantage, og nogle få bygninger har fundet ny anvendelse.
Du kan som regel hente et kort i standeren ved det gamle lazaret på Præstegaardsvej 21 i Oksbøl eller du kan vælge at downloade kortet her.
Praktisk information
Mad og drikke
FLUGT får café med spændende retter til familievenlige priser.
Man kan nyde sin medbragte mad flere steder i plantagen, bl.a. på legepladsen ved hundeskoven på Blåkjærstien.
Shopping
FLUGT får en spændende museumsbutik.
Tilgængelighed
FLUGT bliver indrettet med kørestolsvenlig adgang.
Mange af stierne i plantagen er grusbelagte, men der findes også mindre skovstier, der til tider kan være fugtige og ujævne af trærødder.
Parkering
Lige nu findes der parkeringspladser både ved de gamle lazaretbygninger og ved flygtningekirkegården.
Vi får mange spørgsmål om parkeringsforholdene ved det kommende museum. Det kan du læse mere om her.
Bestil guide
Den bedste måde at opleve flygtningelejren på, er med en guide. Book et foredrag om de tyske flygtninge i Danmark og/eller om planerne for det kommende FLUGT. Se tilbud og priser her.
Læring
Vi tilbyder undervisningsmateriale og læringsforløb på flere klassetrin. Se tilbud og priser her.
Letbækvej 1
Hodde
6862 Tistrup
Lige ved kirken i Hodde findes en lille, stråtækt bygning, der for 150 år siden var både lærerbolig og skolestue for børnene på egnen.
Oplev den lille, stemningsfulde skolestue med de gamle møbler, tavler, grifler, gamle skolebøger og anskuelsesbillederne på væggene. Skolen fremstår autentisk med originale pulte og kateter.
Vesterhavsvej 294
6830 Nr. Nebel
+45 75 25 55 44
Er du til familiehygge, kunst og gode historier? Nymindegab Museum er et kulturhistorisk kunstmuseum, der fortæller historier om dengang de lokale ved det lille fiskerleje fik besøg af kunstmalere og muntre badegæster.
Museet er placeret i et autentisk miljø indrammet af tømrerens hus og savmølle med arbejdende værksted. I 2020 genåbnede museets udstillinger efter en omfattende ombygning.
Hjeddingvej 2
6870 Ølgod
En lille undselig bygning med enorm betydning – den danske andelsbevægelses vugge. Hjedding Andelsmejeri blev grundlagt i 1882 som Danmarks første andelsmejeri. Mejeribygningen står i dag – og er indrettet – som ved opførelsen i 1882. Dampmaskine, centrifuge, smørkærne og æltebord er blot nogle af de ting, man kan se i den gamle mejeribygning.
På udendørs plancher kan man læse mere om mejeriets spændende historie. Plancherne hænger i en halvåben bygning, hvor der også er mulighed for at spise sin medbragte madpakke.
Kulturhuset
Vestergade 7
6870 Ølgod
Udstillingen tager dig til en helt anden verden – kun 150 år væk. Dengang gik børn på heden og vogtede får, eller stod tidligt op for at malke i den mørke stald. Senere blev børnene sendt i skole, og de unge landmænd på højskole – og andelstanken opstod, at sammenhold gør stærk. Det moderne landbrug var skabt.
Historien om udviklingen fra fattig hedebonde til demokratisk landmand fortælles på Dit Museum Ølgod. Sæt dig ind i bondestuen eller gå på opdagelse i stationsbyens gader, butikker og mennesker.
Vestervold 11
6800 Varde
+45 75 22 15 94
På Varde Artillerimuseum kan du se kanoner fra middelalder til nutid, prøve en pansret mandskabsvogn og få en fornemmelse af artilleriet i kampsituationer. Prøv også soldatens kampuniformer.
Hovedvægten er på Den Kolde Krigs kanoner, og en flot plancheudstilling fortæller historien om det danske artilleri og Danmarks- og verdenshistorien.
Udstillingen illustrerer artilleriets historie fra middelalderen til nutiden. Foruden selve kanonerne vises der uniformer, håndvåben og andet udstyr med relation til våbenarten.
Præstegårdsvej 21
6840 Oksbøl
FLUGT – Refugee Museum of Denmark forventes at åbne til efteråret 2022.
I Aal plantage i Oksbøl lå i 1945-49 Danmarks største flygtningelejr. Her boede 35.000 tyske flygtninge efter Anden Verdenskrig. I plantagen kan man stadig se rester af flygtningelejren, bl.a. kirkegården og lazarettet, men der gemmer sig også enkelte ruiner i skoven, ligesom flere bygninger fra lejrens tid i dag har fundet ny anvendelse.
Fyrvej 106
6857 Blåvand
Telefon
+45 75 27 54 11
På Danmarks vestligste punkt - position 55 33,51 N/08 05,07 E - 18 meter over havets overflade på Horns Bjerge, står Blåvandshuk Fyr. I dag er fyret automatiseret, men fungerer i øvrigt som det har gjort gennem alle årene. Fyrmesterboligen rummer nu en udstilling om Havmølleparken på Horns Rev, som er en af verdens største, og desuden har også Blåvandshuk Fyr Turistinformation til huse her.
Kirkepladsen 1
6800 Varde
+45 75 22 08 78
På Museum Frello kan du opleve en helt anden verden: Otto Frellos fantastiske univers. Frello er en kunstner med en helt unik stil, der får de fleste voksne og børn til at synes, at kunst er fantastisk! Prøv Frello-skattejagten sammen med børnene. Tager du familie og venner med, er det helt sikkert, at I vil se kunst på en helt ny måde efter mødet med Frello. Motiverne har så mange detaljer, at man kan opleve dem igen og igen.
Museum Frello har også skiftende kunst- og kulturhistoriske udstillinger. Her kan I opleve den vestjyske historie i flotte rammer, der er iscenesat så der er noget sjovt for børnene og gode historier til de voksne.
Tirpitzvej 1
6857 Blåvand
Telefon hverdage
(Administration):
+45 75 22 08 77
Telefon weekend
(direkte, OBS: ingen booking):
+45 75 22 07 16
Under overfladen gemmer den danske vestkyst på et væld af gribende historier. Men du ser dem ikke med det blotte øje. Kom med under sandet i Tirpitz og opdag alle vestkystens skjulte fortællinger om forliste skibe, farlige smuglere og forbudt kærlighed.