20. marts 2020

Med en arkæolog på arbejde

”Når du ikke kan komme til os, så kommer vi til dig". Her kommer et lille tilbageblik på en dag i felten med arkæolog, Karen.

Et tilbageblik på en dejlig dag med besøg af to klasser fra Tistrup Skole i forbindelse med deres forløb ”med mor og far på arbejde”. En af museets arkæologer (Karen) er mor til to børn i 0. og 3. klasse og havde inviteret dem forbi til en snak om arkæologens arbejde. Det blev også til et besøg på udgravningen ved siden af den tidligere Sct. Jacobi Skole. Her fik børnene en masse viden om middelalderens Varde fra arkæologerne Lars og Line. Ifølge børnenes eget udsagn var det en ”mega sej dag, kun lidt kedeligt”.

Børnene bliver her introduceret for nogle af de ting, arkæologerne har fundet.

 

Det er utroligt spændende at stå med fund fra fortiden mellem hænderne.