27. november 2018

Seglstampen – et NemID fra middelalderen

NemID og nøglekort bliver flittigt anvendt i dag. Sammen udgør de vores digitale signatur, som vi kan bruge til at skrive under på næsten alt – og bliver de stjålet, er det nærmest vores identitet vi bliver frarøvet. I middelalderen, lang tid før internettet, brugte man segl.

“Det var et meget velbevaret og spændende fund, for normalt bliver seglstamper ødelagt, når ejeren dør”,

fortæller arkæolog og museumsinspektør Lars Christian Bentsen fra ArkVest (Arkæologi Vestjylland).

Retslige dokumenter, skøder og testamenter fik deres ægthed ved de seglaftryk, der blev sat på dem, og hvis en seglstampe faldt i andres hænder betød det, at de kunne misbruge ejerens identitet! Nu kunne tyven udstede dokumenter og breve i ejerens navn og på den måde forfalske hans – eller hendes – underskrift.

Elisabeth Buggesdatter

For seglet, der er blevet fundet ved Hodde af amatørarkæolog Lasse Rahbek Ottesen, tilhørte nemlig en kvinde! I middelalderen var det personer – ofte mænd – med stor ejendom der havde seglstamper. Derfor er det usædvanligt at finde en seglstampe, som har tilhørt en kvinde. I middelalderen var kvinders identitet som regel bundet op på, at de var nogens datter eller hustru. Men med sin personlige seglstampe træder Elisabeth Buggesdatter frem af historien.

Den lille seglstampe af bronze fra Hodde er blevet sendt til Nationalmuseet, hvor museumsinspektør Marie Laursen har undersøgt den. Noget af det første der sprang hende i øjnene, var at seglet havde tilhørt en kvinde, og hun gik straks i gang med at undersøge, hvem seglet havde tilhørt. Bogstaver afslørede indskriften ”Elsebe Buggis Dotter”.

Elisabeth var datter af Niels Bugge, en jysk stormand og en af de rigeste i 1300-tallets Danmark. For nylig fandt arkæologer fra Viborg Museum levnene fra en af Niels Bugges borge på den lille halvø i Hald sø. Borgen var strategisk vigtig i de jyske adelsoprør mod den danske konge Valdemar Atterdag, hvor Niels Bugge var en af de ledende personer.

Hvilken side af oprøret Elisabeth har været på vides ikke, men fundet fra Hodde og historiske kilder, fortæller om en fremtrædende kvinde. For i 1300-tallet træder kvinder sjældent frem i de skriftlige kilder. Men man kan læse, at Elisabeth Buggesdatter har siddet for bordenden ved handel med hendes ejendomme – og havde af denne grund brug for det segl der er fundet i Hodde. Hun træder også frem i skriftlige kilder, da hun har udtalt sig på tinge. Tinge var en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt i middelalderen. Den gang var det hovedsageligt mænd, som fik taletid.

På en mark i Hodde

Hvordan adelskvindens ejendom er endt på en mark i Hodde vides ikke. Men Lars Christian Bentsen fra ArkVest fortæller:

“Elisabeth Buggesdatters seglstampe er et meget interessant og velbevaret fund. Hun må have tabt det, da hun kom forbi den mark, det er fundet på. I området ved Hodde har vi fået indleveret mange detektorfund, især fra vikingetid og ældre middelalder. Det er svært at sige, hvad vi kan forvente ud fra dette fund, da der på nuværende tidspunkt ikke er en direkte kobling til Elisabeth. Men man kunne forestille sig, at der måske kunne have været et stormandssæde i middelalderen på dette sted”.

Læs endnu mere om det spændende fund og Elisabeth Buggesdatter i Kristeligt Dagblad