14. april 2020

Nyt fra Viking Link

”Når du ikke kan komme til os, så kommer vi til dig". Følg med i hvor langt udgravningen "Viking Link" er kommet - og om der mon kommer spor fra fortiden frem i lyset.

Torsdagen inden påskeferien skred frem den ene meter efter den anden i en vindblæst, tom søgegrøft uden spor fra fortiden. På sådanne dage er feltarkæologi lidt ligesom at vente på en bus, der aldrig kommer. Men lige mod enden, inden det sidste af dagens tracé var gravet, stødte vi på en gammel vej, hvor hjulsporene stak skråt gennem feltet. Lige efter vejen dukkede en gravhøj frem i undergrunden. Den er overpløjet, og det er kun foden af højen, der er tilbage, men den buer da flot i vores søgegrøft. Den anden halvdel må forblive tildækket – men den ligner nok sin blotlagte makker ??

Der dukkede til sidst en gammel vej op, hvor hjulsporene stak skråt gennem feltet.

Overpløjet gravhøj – det er kun foden af højen, der er tilbage.

Nogengange er feltarkæologi lidt ligesom at vente på en bus, der aldrig kommer.