29. marts 2017

Janderup ladeplads

Janderup kirke og kirkegård ligger frit på engen ved nordsiden af åens slyng, og mod vest ligger ladepladsen som en naturlig dannet havn. Her måtte de fleste skibe lade om til pramme for at få varerne sejlet helt op til Varde. Mellem kirke og ladeplads ligger Skipperhuset, den tidligere kro, der også en lang periode var færgegård.

Ladepladsen er i dag er indrettet som rekreativt område og teltplads, og suppleret med træbroanlæg til fortøjning af både. En stormflodssøjle på pladsen minder om, at åens vandstand er påvirket af tidevandet i Vadehavet, og jævnligt går over sine bredder.

Se en lille film om Janderup ladeplads.

 

Det ældste Janderup

Janderup kirkes beliggenhed tæt ved å og ladeplads vidner om det gamle Janderup – før mejeriet og jernbanen kom til. Landsbyen lå som en række af huse, der fulgte åens snoninger og de frodige enge ud mod vest. Området har været beboet langt tilbage i tid. Beliggenheden har været ideel på grund af den naturligt opståede havneplads og adgangen til åen.

Janderup blev første gang nævnt i skriftlige kilder i 1295 under navnet ’Jamthorp’. Byen er dog meget ældre; der har været bebyggelse på stedet i hvert fald siden jernalderen. I nærheden af kirken er der observeret aftegninger efter to rækker langhuse og over 20 gruber eller grubehuse, som antyder, at der har ligget en by ved Killemåde. Der er ikke udført arkæologiske udgravninger på stedet, så der er ingen præcis datering på husene. Det var helt normalt, at jernalderlandsbyerne flyttede rundt i landskabet inden for et lokalt område.

Janderup kirke

Janderup kirke er en af Vestjyllands rigest dekorerede landsbykirker. Vandstandsstigninger og stormfloder har flere gange medført, at vandet har stået helt op til kirken. Kirken ligger i Varde ådal et stykke syd for den nuværende Janderup by. Placeringen ved åen har gjort det lettere at transportere byggematerialer til kirken, men også medført flere oversvømmelser af kirkegården, hvor sten er væltet og grave nedsunket.

Placeringen af kirken i ådalen har haft betydning for kirkebygningen i flere henseender. Vandstanden i Varde Å ændrer sig konstant. Indtil et stykke øst for Janderup påvirkes vandstanden af tidevandets døgnrytme i Ho Bugt, og ådalen er udsat i forbindelse med stormfloder. Flere gange er vandet gået over bredderne og har oversvømmet området.

I forbindelse med opførelsen af kirken har placeringen gjort det nemt at transportere byggematerialer med skib. Beliggenheden tæt ved vandkanten kunne dog også besværliggøre materialetransport. I forbindelse med stormen i 1981 gik vandet helt op omkring kirken, så da orgelbyggere skulle bære det nyrenoverede orgel ind i kirken, måtte de stride sig igennem vandet i gummistøvler for at få orgeldelene indendørs.

I Janderup taler man om ”de svømmende gravsten”. I forbindelse med stormfloden natten til den 3. december 1909 steg vandet ind over kirkegården og lavede stor ravage. Halvdelen af gravene sank og efterlod dybe huller, mens gravsten og monumenter væltede. Der fortælles om flere lignende episoder, hvor det stensatte jorddige, der omgiver kirkegården, ikke har formået at holde vandmasserne ude.

Trods disse forhold står den 800 år gamle, romanske kirke stadig rank og ukuelig i landskabet og markerer på mange kilometers afstand stedet, der engang var Vardes vigtigste udskibningssted.

Janderup ladeplads

Ladepladsen ved Janderup nævnes blandt Vardes ladepladser første gang i 1554. Varer, der blev fragtet på større havgående skibe, blev omladet til pramme og mindre både ude i Ho Bugt. Der har sandsynligvis været ladeplads ved Janderup før kirken blev bygget i 1200-tallet. Som den sidste brede strækning på åen, stadig reguleret af havets flod og ebbe, var det et naturligt endepunkt for de lidt større skibe, der kom med varer fra Ho Bugt. Skulle man videre til Varde, måtte man trække varerne ved håndkraft på mindre pramme, mens man gik langs åen – eller ro. Alligevel var det stadig både hurtigere og lettere at fragte varer via åen end at køre dem på vogn ad de dårlige veje.

Ladepladsen og jydepotterne

Ladepladsen havde et stort opland. Når bønderne kom fra især Tistrup, Thorstrup, Horne og Hodde med deres produktion af jydepotter, måtte de tilpasse deres rejse efter tidevandets rytme. Skibene skulle lastes ved ebbe, for så kunne man køre helt ud til dem med vognlæsset. Når det atter blev flod, steg vandstanden, og de fladbundede skibe sejlede endnu engang turen ud til havet. Somme tider måtte bønderne køre midt om natten. Det var en lang tur i mørket ad de dårlige veje, og mange potter har ikke klaret turen.

Toldsted for Varde

I 1600-tallet var Janderup udhavn for Varde købstad, og flere Janderup-borgere var både bønder, skippere og handelsfolk. Trods byens placering inde i landet har der været en maritim atmosfære i landsbymiljøet. Folk kom til Janderup for at hente varer, og havde til gengæld skibene ladet med byggematerialer hjemmefra. Der var lignende ladepladser ved Ho og Hjerting.

I 1680 blev der oprettet toldsted ved Janderup havn som en afdeling under Varde toldsted. Det var ulovligt at udføre varer som flæsk og smør uden fortoldning, og tolderen holdt skarp kontrol. De handlende gjorde kreative forsøg på at skjule smuglerlasten bag eksempelvis et lag jydepotter, men blev ofte opdaget og måtte bøde.

Da Hjerting overtog toldfunktionen fra Varde, betød det indirekte at Janderup toldsted blev nedlagt, og at der ikke længere herfra måtte ud­skibes sorte potter. Trods dette forblev Janderup Ladeplads i brug til langt op i 1800-tallet.

Begyndelsen på enden

I 1692 flyttedes Varde toldsted til Hjerting, men der blev stadig losset varer ved Janderup ladeplads. De skulle så fortoldes i Hjerting. Ladepladsen blev brugt ind i 1800-tallet, selvom en resolution af 1804 påbød betaling for at sejle på åen. Indtil begyndelsen af 1900-tallet blev der sejlet lyng og tørv til Fanø fra Janderup ladeplads, og da mejeriet i Janderup blev opført i 1883, blev byggematerialerne sejlet ind til ladepladsen. I 1903 kom jernbanen til Janderup. Den varetransport, der tidligere havde foregået via åen, overgik nu til jernbanen. Ladepladsens tid som handels- og fragtcentral var forbi.

Skipperhuset

Skipperhuset blev første gang omtalt som ”Privilegeret Kroe” i 1787. Stedet blev dog allerede omtalt i 1640 i forbindelse med at Varde købstad fik forkøbsret til det daværende hus. Skipperhuset blev bygget for at beværte handelsfolk og skippere, der ventede på, at tidevandet skulle vende.

Efter en stille periode i 1800-tallet kom der atter liv omkring Skipperhuset, da mejeriet i Janderup blev opført i 1883 og byggematerialerne blev sejlet på lægter ind til ladepladsen. Det var dog en kortvarig opblomstring. I 1913 købte afholdsforeningen kroens spiritusbevilling, og fem år senere lukkede kroen.

Det nuværende Skipperhus blev opført i 1812 af Frands Bennetsen (1764-1834), som havde overtaget skødet i 1797. Beliggenheden var attraktiv i forhold til ladepladsen – den var dog knap så attraktiv i forhold til oversvømmelser. Huset ligger på en lille sandbanke ved Varde Å, men har flere gange været oversvømmet i forbindelse med stormfloder.

Kro og færgested

I 1818 fik Skipperhuset bevilling til at drive færgeri, hvor folk kunne blive sejlet med pramme over Varde Å til og fra Alslev-siden. Der var færgested med pramfart over åen indtil 1910, da amtsrådet ikke længere ville yde tilskud. Ville man sejles over åen fra Alslev-siden, skulle man efter sigende råbe på krofatter i Skipperhuset ca. 100 meter inden man nåede åbredden. Kom man for tæt på åen, tog strømmen ordene med sig ud i havet.

For mange Janderupborgere er Skipperhuset uløseligt forbundet med Christian Sørensen Riber (1896-1976), i folkemunde kaldet Kræ Riwer. Han var en god fortæller, og hans ålegilder var kendt vidt og bredt. Under hans ejerskab fra 1929 indtil hans død forfaldt bygningerne.

Huset er siden blevet smukt restaureret, og den gamle kro fungerer nu som privatbolig. Skipperhuset kan ses fra vejen. Husk at vise respekt for privatlivets fred.