13. maj 2020

Hist hvor søgegrøften slår en bugt…

Vi må nok indrømme, at de seneste uger har været lidt af en ørkenvandring med yderst få fund i vores søgegrøfter. Særligt når vi skottede, lige dele misundeligt og spændte, til vores kolleger på den nærliggende Viking Link undersøgelse, hvor fundene ligesom bare sprøjtede op af jorden fra starten.

Det kan da ikke passe, at der ikke snart dukker noget op her hos os!

 

Men så! Lige der, hvor grøften slog et knæk udenom Grønhøj eller Hønehøj, som den også kaldes, dukkede der spor frem fra de mennesker, der boede i området i bronzealderen. Gravemaskinen afslørede lidt efter lidt rester af deres huse, en håndfuld jordovne samt tre-fire gravurner, som lå som perler på en snor. Når man studerer kort over området, kan man se, at man har bosat sig på bakkedragets højeste punkt lige imellem to gravhøje. Det er helt bevidst, at man har valgt at anlægge sit hus efter områdets topografi og med de to gravhøje som pejlemærker. Gravhøjene sætter overalt deres præg på det danske landskab. De kan ligge enkeltvis eller på lange rækker, men oftest højt i landskabet, så de er synlige. De er anlagt som monumenter i landskabet, som skulle sikre erindringen om slægten gennem generationer. Man kan nogle steder se, at nutidens færdselsårer og rækker af gravhøje følges ad. Det er fordi man gravlagde de afdøde langs de ruter, man i oldtiden benyttede sig af, og at nogle af disse vejforløb fortsat er i brug i dag. Læs om hvad brandgrave er her.

Ved Skovvej har vi fået et glimt af både livet og døden i bronzealderen, og det bliver spændende at få fundstedet undersøgt mere indgående den næste tid, så fortællingen kan foldes endnu mere ud.