26. juni 2017

En Filsø-historie

Danmarks næststørste sø – engang

Filsø var for godt 200 år siden Danmarks næststørste sø med et areal på ca. 3000 ha. Filsø var langt tilbage åben mod Vesterhavet, men landhævninger og klitdannelser lukkede forbindelsen til havet, hvorefter søen blev fersk. Landskabet har forandret sig gennem tiden, og disse forandringer har haft betydning for vandstanden i søen. På de ældste nøjagtige landkort fra begyndelsen af 1800-tallet er Langsø-lavningen og Rolfsø, der havde tidligere været en del af Stor-Filsø, blevet selvstændige søer. Siden 1852 har mennesket medvirket til forandringer af søen.

De første afvandinger

De ældste planer om en tørlægning af Filsø går tilbage til 1700-tallets slutning. Det var dog først i 1848, at disse planer blev ført ud i livet. Det natursyn, der lå bag afvandingen af Filsø i 1850’erne, var det nytteprægede. I tidens ånd skulle landet, hvor det ellers var muligt, opdyrkes.

To natursyn

I århundreder havde det nytteprægede syn på naturen været fremherskende. Landbruget havde altid haft en indiskutabel førsteret. I 1940’erne blev førsteretten imidlertid udfordret af en spirende naturbevægelse, der krævede, at landbruget tog mere hensyn til naturen, herunder dyr og fugle. Naturforeningens udfordring til landbrugets nytteprægede natursyn kan ses som et tegn på fremkomsten af et alternativt natursyn, der betonede naturens rekreative kvaliteter.

De sidste afvandinger

I 1939 var det klart, at Filsøs fremtid som landbrug afhang af store investeringer i digerne og i større pumpekapacitet. Dette ville alene kunne betale sig, hvis man ved den lejlighed tørlagde Søndersø og Mellemsø, og dermed ville Filsø stort set blive reduceret til en brøkdel i det nordøstlige hjørne – siden kendt som Fidde sø.

Landbrug og natur

Det nytteprægede syn på naturen er i det meste af de 20. århundrede blevet udfordret af et funktionalistisk natursyn. Dette natursyn er baseret på en skarp sondring mellem fritid og arbejde – og mellem produktion og reproduktion. Synet på naturen afspejles i omstillingen fra landbrugsnation til industrination. Behovet for landbrugsjord blev mindre og ønsket om mere natur større. Reetableringen af Filsø og mange andre naturgenopretningsprojekter i de senere år er udtryk for et ændret syn på naturen, men også for, hvad der i tidens ånd tjener størstedelen af befolkningen bedst.

Genopretning

I 2010 købte Aage V. Jensen Naturfond Filsø med overtagelse 1. oktober 2011. Af i alt 2.300 ha genskabtes en ny sø på 915 ha og sammen med Fidde sø og Søvigsund blev det nye søareal på 1030 ha. Det skete blandt andet ved at lukke for tre pumpestationer. Den ny sø består reelt af tre søer; Mellem- og Søndersø, der er adskilt af en dæmning, samt Fidde sø. Den ny Filsø blev realiseret i 2012. Dermed er Danmarkshistoriens største private landvindingsprojekt, der strakte sig over 100 år, blot en historisk parentes.

Den ny Filsø

Den ny Filsø er et produkt af et forandret natursyn. Et funktionalistisk syn på naturen har afløst det gamle nytteprægede, der var uløseligt knyttet til landbruget. Naturen er stadig en ressource for størstedelen af befolkningen, men nu opfattes den først og fremmest som rekreation og oplevelse. Akkurat som det gennem mere end 100 år var i tidens ånd at indvinde ny landbrugsjord, er det i dag helt i tidens ånd at Filsø er blevet genetableret.

De omkringliggende heder og enge forvaltes, så de fremstår som gode levesteder for de dyr og planter, der er karakteristiske for Vestjylland. Filsø er igen i dag et meget værdifuldt naturområde og indgår i Naturpark Vesterhavet.

Indlæggets forfatter