18. maj 2020

Cæsars liljer

"Når du ikke kan komme til os, kommer vi til dig". Mens arkæologerne på Viking Link udgraver en landsby fra den sidste del af jernalderen (germansk jernalder 400-800 e.Kr.), er der længere ude mod øst dukket en endnu ældre jernalderhilsen op i søgegrøften: et hulbælte fra førromersk jernalder! (500 f.Kr. – 0).

Begejstrede så arkæologerne til, mens bæltet af tætliggende huller kom til syne i undergrunden. Det var med det samme et velkendt og kærkomment syn, for hulbælter kender vi særdeles godt i Vestjylland.

Et hulbælte kan nemt give associationer til livrem og seler, men det er faktisk et forsvarsværk fra jernalderen – eller det er i hvert fald en af tolkningerne. Man er nemlig ikke 100% sikker på, hvad hulbælterne er blevet brugt til, men et værn mod angreb fra fjendtlig side er et godt bud.

Hulbælte. Tegnet af Attilio Dona

 

Det er selvfølgelig ikke en tolkning, der er grebet ud af den tomme luft, så lad os kigge lidt nærmere på de huller, jernalderens folk gravede uden for deres landsbyer.

Når man snitter et hulbæltehul er det tydeligt at se, at hullet har stået åbent. I hvert fald i vores tilfælde, for her er der føget sand ind, som har lagt sig i lag. Der har altså ikke været stolper i hullerne, men de har derimod været lige til at træde ned i for den uopmærksomme (ubudne) gæst. Man kan levende forestille sig at komme løbende og uforvarende snuble i et af hullerne, som måske har været skjult under græsset. Der er dog også den mulighed, at hullerne har været blotlagt og dermed fungeret som et STOP-skilt.

Snit gennem hulbæltehul.

 

Vejen igennem bæltet er desuden blevet besværliggjort af tilspidsede pæle, som har været placeret mellem hullerne. Det har vi dog ikke fundet her, men for eksempel fandt vores kollegaer disse sylespidse egetræspinde på en udgravning af et hulbælte ved Torsted.

Her kommer ordet ’lilje’ ind, for det var de romerske soldaters ord for de spiddende pinde i Romerrigets hulbælter. Da Cæsar var i Nordfrankrig for at belejre gallernes borg, Alesia, benyttede han sig nemlig også af huller i lange baner. Deraf det poetiske udtryk Cæsars liljer. Hvis nordens beboere brugte hulbælterne til samme formål som den romerske kejser, er der i hvert fald ikke meget tvivl om, at hullerne er blevet gravet med henblik på kamp.

Rachel og Attilio snitter og fotograferer hulbælte..

 

Nu er det bare ofte i arkæologien således, at én funktion ikke nødvendigvis udelukker en anden. For kan hulbælterne også have været anvendt som grænsemarkeringer, færdselskontrol, et værn mod kvægtyve eller en hullet indhegning til husdyrene?

I Sagnlandet Lejre på Sjælland er dyreindhegningsteorien blevet testet af en række arkæologistuderende på Københavns Universitet. De til sagen udlånte får bevægede sig upåvirkede gennem hulbæltet, som de blev sendt ud i i eksperimentalarkæologiens navn. Så de sjællandske dyr er tilsyneladende ligeglade med forhindringen. Mon ikke de jyske har det på samme måde?

Vi havde i hvert fald besøg af et par nysgerrige køer, som ikke lod sig skræmme ved synet af huller i lange baner.

Arkæologerne havde besøg af nysgerrige køer, som ikke lod sig skræmme.

 

⭐ Bonusinfo: Palle Eriksen, museumsinspektør Ringkøbing-Skjern Museum, og lektor på Københavns Universitet, Per Ole Rindel, modtog i december 2019 Julius Bomholt-prisen for deres arbejde med hulbælter i bogen ’Lange linjer i landskabet: Hulbælter fra jernalderen’.

💡 Viking Link er en kommende 770 km lang elforbindelse mellem Danmark og Storbritannien. Arkæologi Vestjylland (ArkVest – Vardemuseerne og Ringkøbing-Skjern Museum) står for de arkæologiske undersøgelser på en strækning af 52 kilometer