Ardspor

4. november 2020

Brunt vand i lange baner

I Henne strømmer vandet fra markerne ind i arkæologernes søgegrøfter, der ellers byder på spændende ting. Det skal gå hurtigt med at registrere fundene, inden de bliver gemt under de mudrede vandmasser.

Ardspor

Ardspor.

 

Arkæologerne har indtil videre fundet ardspor, som er de kriskras-spor i undergrunden, du kan se på billedet. Mærkerne stammer fra den ældste type plov, arden, der blev anvendt fra bondestenalderen til middelalderen, hvor hjulploven blev opfundet. På markerne med udsigt til Filsø har man altså også dyrket jorden i oldtiden. Dengang var Filsø forbundet med Nordsøen, så man kunne sejle direkte ud i verden fra de vestjyske jorder.

Udsigt mod Filsø.

 

Arkæologerne har også fundet spor af bebyggelse af en landsby fra ældre romersk jernalder (0-200) og en ca. 400 år ældre ensomt beliggende gård.

Vand i søgegrøften med ardspor.

 

Undersøgelserne sker i forbindelse med udstykningen af nye sommerhusområde og forventes at fortsætte resten af november.

Lene B. Frandsen på ATV gennem mudderet.

 

Du kan også følge med på Vardemuseernes Facebookside