Danmark i krig
Udskolingen og Ungdomsuddannelserne
Vi går opdagelse i krigens teknologiske historie med krigsmaskiner fra middelalderen og frem til nutiden. Hører om den teknologiske udvikling, den politiske virkelighed, se materiellet, som de danske soldater har brugt og så afprøver vi om eleverne har hørt nok efter i matematik til at blive artillerister.
Forløbet giver eleverne et indblik i dansk krigs- og artillerihistorie med fokus på teknologisk udvikling og historiske perioder, frem til i dag. Vi ser bl.a. på, nogle af de historiske køretøjer og kanoner fra bl.a. 1864, Anden verdenskrig, den kolde krig og den navnkundige ”Operation Bøllebank”. Vi aktiverer eleverne og forsøger at få deres tanker i spil. Der er også gode muligheder for at få sanserne aktiveret, man kan lugte smøreolien, mærke det tykke kolde panser og sidde på kanonløbet fra en Kampvogn.
Forløbet passer tværfagligt ind i fagene Historie og Matematik, vi tilpasser altid gerne forløbet i forhold til årgang og jeres fagspecifikke ønsker.