29. april 2020

Svar på sidste uges kunstquiz

Her får du svaret på sidste uges kunstquiz, hvor en dansk billedkunstner skulle gættes.

Den danske billedkunstner, man skulle gætte, var Bjørn Poulsen.

Han er netop i år debuteret som forfatter. Bogen betegnes som en roman, men baggrunden for den er Bjørn Poulsens egen historie.

Bjørn Poulsen

 

Titlen er ”Opkald fra Mælkevejen”. Den handler om en meget speciel opvækst med en psykisk syg mor. Barndommen for Bjørn og hans søster var kaotisk. De boede alene med deres mor, som ikke magtede at holde hus. Økonomien var dog god, så de flyttede på hotel. Bjørn har således tilbragt store dele af sin barndom på forskellige københavnske hoteller. Som ældre blev han sendt på Kostskole, på Herlufsholm, og her blev han mobbet og trivedes slet ikke. Han blev outsideren, forsømte skolen og begyndte at leve sit liv i København. Han fik sans for det frie bohemeagtige liv, som passer til forestillingen om en tilværelse som kunstner. Og det var nok her, kimen blev lagt til Bjørn Poulsens senere karriere.

Påskeudstilling i Tistrup 2010

 

Ghost 13