22. april 2020

Svar på sidste uges kunstquiz

"Når du ikke kan komme til os, så kommer vi til dig". Her får I svaret på sidste uges kunstquiz, hvor I skulle gætte personen på portrættet af Otto Poulsen.

Otto Poulsen satte en ære i at kunne leve af at være kunstner. Portrætbestillinger gav ham bl.a. en god indtjening. Det foregik således: et fotografi blev sendt til kunstneren, som efter et stykke tid returnerede det. Herefter blev portrættet malet og sendt til bestilleren. Otto Poulsen forholdt sig temmelig frit til forlægget, og resultatet var ofte overraskende – men med stor portrætlighed.

Til højre: Portræt af Inger Grue Sørensen. Til venstre: Portræt af datteren til hende, der havde gården.

 

Portrættet, som vises her, er nok næppe bestilt af den portrætterede selv. Det er sikkert Otto Poulsen selv, der syntes, at han fortjente et portræt. Det forestiller Kong Frederik d. IX. Otto Poulsen har fortalt om billedet: ”Det blev til efter det sidste billede af ham i Næstved Tidende, før han døde. Og da denne konge jo har gjort meget for Danmark, synes jeg, det var korrekt at male dette”.