Aktivitet
Børnearrangement i JANUS: Den bemalede klokkestreng
Workshoppen inviterer deltagerne på en kulturel farverejse med udgangspunkt i klokkestrengen.
Klokkestrengen har historisk set haft forskellige funktioner – fra at tilkalde tjenestefolk i 1800-tallet, til at blive genopdaget i 1960’erne men som et dekorativt symbol på mærkedage som fx fødsel, dåb, konfirmation mv.
Deltagerne udforsker sammen med tekstilkunstner Marianne T. Pedersen farver, der bemales på tekstil til brug for en klokkestreng. De farvede mønstre kan danne DNA-lignende koder som i mosaik. Deltager oplever gennem den kreative proces at kombinere det kreative og tekniske samspil mellem hånd, pensel og farver. Det farvelagte stof monteres som en klokkestreng, som deltagerne kan tage med sig hjem som et moderne minde, der trækker kulturhistoriske tråde til vores ophav og traditioner.
Gæsteudstiller: Marianne T. Pedersen