De vestjyske Københavnerplantager

I slutningen af 1800-tallet var industrialiseringen med til at skabe et økonomisk stærkt borgerskab af grosserere, skibsredere, fabrikanter, mm., der inden for en kort periode tjente store formuer. Disse nyrige danske blev markante støtter for hedesagen. Det medførte, at velhavende borgere fra især København i tiden frem mod år 1900 opkøbte hedearealer i Jylland med det formål at anlægge nåletræsplantager. Mange steder blev nåletræsskovene brudt af løvtræsbeplantninger, moser, enge og søer, som københavnerne bevarede for at øge herlighedsværdien og fremme de landskabelige kvaliteter.

Overalt i plantagerne støder man på monumenter for plantagernes grundlæggere, og midt i plantagerne ligger ejerfamiliernes landsteder. De har form af små slotte eller plantørgårde og blev anlagt med assistance fra tidens førende arkitekter og landskabsarkitekter – hidkaldt fra København. Til udsmykningen af boligerne blev landets største kunstnere bl.a. Joachim Skovgaard, Anders Bundgaard, P. S. Krøyer hentet ud på heden, hvor de fik lov at udfolde sig. Rundt om bygningerne blev der skabt store haveanlæg, der kan minde om 1700-1800 tallets herregårdsparker i fransk og engelsk havestil.

Forskningen

Generelt er emnet uudforsket, og der er aldrig gennemført nærmere tilbundsgående analyser af københavnerplantagerne.

De få personer, der har beskæftiget sig med området, har hæftet sig ved, hvordan plantagerne kom til at danne udgangspunkt for et helt herregårdslignende samfund, og herudfra tolkede man, at formålet med anlæggelse af plantagerne var ejernes ønske om et rigt og muntert selskabsliv langt fra storbyen. Som små godsejere kunne de herske over deres eget domæne og holde et mindre hof, der helst ikke skulle lade de adelige familier på herregårdene noget efter. Særligt muligheden for at skabe jagtparadis for grossererne, deres familie, venner og forretningsforbindelser er ofte blevet fremhævet som et motiv bag etableringen af plantagerne.

Museumsinspektør ved Vardemuseerne Holger Grumme Nielsen, der skal varetage forskningen, håber dog at kunne nuancere denne opfattelse. ”Flere steder er de store villaer først bygget 20-30 år efter plantagernes anlæggelse og ofte på et tidspunkt, hvor plantagerne var overgået til 2.generation,” udtaler han og fortsætter, ”heller ingen af grundlæggerne ser ud til at have været aktive jægere. Så heller ikke den tolkning godtager jeg som forklaringen på, at de nyrige københavnere valgte at bruge formuer på den vestjyske hede.” Derimod ser han en sammenhæng mellem udviklingen af feriekulturen i Danmark, hvor overklassen var førende, og oprettelsen af de store ejendomme i plantagerne – men ønsket om rekreative ferieboliger kan ikke stå alene som forklaring på oprettelsen af københavnerplantagerne.

Køb bogen om Gyttegaard Plantage

Læs mere: Baggrundsviden om københavnerplantagerne

Læs mere: Københavnerplantager i foto