Udstilling

KS 24

I år inviterer vi for 52. gang indenfor til Kunstnernes Sommerudstilling – en uforudsigelig udstilling med kunst i alle former og farver, og det er os på JANUS en stor fornøjelse igen at kunne præsentere helt ny samtidskunst. Udstillingens værker er udvalgt af årets fem kunstnerudpegede censorer Peter Land, Noelia Mora Solvez, Teresa Larsen, Jonas Pihl og Ulla Gerd Christensen, der i to weekender gik til opgaven med stor koncentration og

spændende faglige diskussioner. Værkerne har været blindbedømt, dvs at censorerne kun har haft et nummer at forholde sig til, intet navn.

Hele 1680 værker fra 323 forskellige kunstnere har de skulle forholde sig til. 201 værk kom igennem nåleøjet til 3.censurering og kun 119 fra 61 kunstnere nåede salene.

Kunstnernes Sommerudstilling er en af de få censurerede udstillinger i Danmark, der er anerkendt og accepteret som pointgivende til BKF (Billedkunstnernes Forbund), og vi er på JANUS Bygningen stolte over at have huset udstillingen – der førhen var sat op i Hodde-Tistrup Hallen og på Tistrup Skole – siden år 2000.

KS24 kan ses i perioden 15. juni – 11. august

Læs mere om årets udstilling i kataloget: Download kataloget