Aktivitet

Oplev lyden: Unge talenter laver musik over Frellos billeder

Oplev de talentfulde elever fra Varde Musik & Billedskole opføre musik, som de selv har komponeret, over Otto Frellos værker. En helt unik chance for at opleve Frellos inspirerende kunst flyde gennem andre personer og kunstformer.

Varde Musik & Billedskoles talentelever har komponeret musik til to af Otto Frellos billeder; Dyrevennen og To Kvinder.

Musikken hertil opfører de på Museum Frello den 18. juni kl. 17:00 – og hvilket sted kunne være bedre at opføre det end midt i samlingen af Otto Frellos billeder?

Det er de rytmiske talentelever selv, der har komponeret musikken for både deres egne instrumenter, men også de klassiske talentelevers instrumenter. Det betyder, at man til koncerten kan opleve et særligt lydbillede, der rummer både elektrisk guitar, blokfløjte, marimba og meget andet derimellem.

Der er gratis adgang for alle interesserede. Ønsker du at besøge museet efter koncerten, indløses billet ved indgangen. Særpris denne aften er 50 kroner, og museet holder åbent til klokken 20:00.

Bemærk: Museet åbner først kl. 16:45 denne eftermidag.