Aktivitet

Fernisering: Varde Kunstforening præsenterer Vitcetz

Varde Kunstforening inviterer til fernisering på deres nye udstilling med Erik Vitcetz

Erik Vitcetz

Erik Vitcetz er uddannet smed og med eget bronzestøberi arbejder Erik meget bredt med sin kunst. Foruden malerier laver han skulpturer i så forskellige materialer som glas, kobber, bronze og fiberbeton. Der laves relieffer i kobber, mens keramik har en helt særlig plads blandt de mange skulpturer. Erik Vitcetz Smidt bor i Lille Skensved på Sjælland. Blev uddannet smed men havde en kunstner i maven så i 1990 sagde han sit job op og har levet som kunstner lige siden.

Kunstnerisk uddannelse

Vitcetz har uddannet sig løbende gennem alle årene på kurser og skoleophold  af kortere og længere varighed op til 2 år blandt andet med tegning, maling, skulptur, keramik, glas og sin helt store passion, bronze.

Faglig uddannelse

2001-2002 blev han uddannet i bronze hos billedhugger og bronzestøber Ib Braun. I 2003 supplerende kursus hos bronzestøber Peter Jensen, Leif Jensens Bronzestøberi. Derudover supplerende kurser i patinering.

Metoder
“Når jeg arbejder med bronze, er det efter cire-perdue metoden, som er en proces jeg befinder mig godt ved, idet den giver mig mulighed for eftertanke og fordybelse i kunsten.”

Specialopgave
4 meter relief udført i rustfrit stål til Rishøjhallens jubilæum. Agenda 21 (Miljø) – en 3 meter høj jernskulptur (cyklus).

Studielegat
2003 blev han inviteret af Gallery of Contemporary Fine Arts (GLSU) og Nis
City Parliament deltagelse i den årlige Sivevo kunstkoloni i Serbien. GSLU er et velanset museum svarende til en mindre udgave af Museum of Modern Art i Beograd.

Studielegat fra Sonar-fonden
2008 til studier af etruskisk kunst i Toscana, Italien.