Aktivitet

Fernisering – Bjarke Regn Svendsen: Detaljens Poesi

Det vil glæde os at se dig til åbningen af årets første udstilling på JANUS - Museum for Samtidskunst.

Program:

  • Velkomst v. Josephine Nielsen-Bergqvist, kunstfaglig museumsinspektør, Vardemuseerne
  • Åbningstale v. Claus Kjeld Jensen, direktør, Vardemuseerne
  • Mulighed for at opleve udstillingen som de allerførste. Der serveres efter talerne små forfriskninger i form af gode drikkevarer og lækre snacks.

Om udstillingen:

Årets første udstilling på JANUS hylder kunstner Bjarke Regn Svendsen (f.1949) med en stor soloudstilling. Her stifter du bekendtskab med en alsidig kunstner, der gennem hele karrieren formår at forny sig: Regn har ikke lagt sig fast på én stil, han går til maleriet med nysgerrighed og udforsker nye retninger. Fælles for Regns værker er en særlig interesse for almindeligheden og det ikke-opstillede.

Udstillingsperiode: 6. februar – 6. april 2026