Aktivitet

Børnearrangement i JANUS: En rejse til den japanske kultur

I forbindelse med workshoppen vil børnene få en oplevelse af japansk historie og kultur ved prøve kræfter med Japansk kalligrafi og kanji-kunst

Vi bruger almindelige pensler og hjemmelavede pensler lavet af grene, græs og meget andet. Børnene kan også selv lave deres egne pensler med naturens materialer. Papirer med japanske tegn og danske oversættelser vil være til rådighed. Der vil også være rig mulighed for at man selv kommer med ønsker om, hvilke tegn man personligt gerne vil udtrykke. (sit navn, navnet på sit kæledyr etc.)

Historien bag Japansk kalligrafi

Kalligrafi hedder Shodo(書道) på japansk.

Det er en måde at skrive på med pensel og Sumi-blæk. Sho(書 )betyder skrivning, og

Do(道) betyder måden at gøre noget på. God japansk kalligrafi besidder ikke kun skønhed, men også rytme, samt kalligrafens karakter og personens følelsesmæssige tilstand.

Shodo er en af de ældste traditionelle kunstformer i Japan og har eksisteret siden det 5. århundrede. Japansk kalligrafi var en vigtig uddannelse for en samurai og adelige familier. Japanske børn har stadigvæk Shodo undervisning i skolen i dag for at lære koncentration, skrive smukt og forstå den japanske kultur.