5. maj 2020

At være praktikant i en underlig tid

Mit navn er Louise. Til dagligt studerer jeg Klassisk Arkæologi med bachelortilvalg i museologi ved Aarhus Universitet. Fra 2. marts til 1. maj 2020 var jeg i praktik ved Vardemuseerne. Her var jeg tilknyttet deres nye projekt, FLUGT – Refugee Museum of Denmark. Det var en praktik, som jeg havde glædet mig til i flere måneder. Her skulle jeg have fået indblik i, hvordan det var at være del af en arbejdsplads, og hvordan arbejdet foregår på et af Danmarks museer. Men pludseligt blev alle planerne og forventningerne vendt på hovedet…

Dagen kom, og jeg havde første arbejdsdag. Yes, nu var jeg i gang! To spændende måneder i sigte. I den første uge blev jeg godt introduceret for mine kommende kollegaer under mit praktikforløb, og jeg fik et godt indblik i institutionen og det kommende museum FLUGT. De havde lavet en god plan for mit forløb og alt lød utroligt spændende.

 

Men på sidelinjen foregik en verdensomspændende situation, der kom til at påvirke os alle. D. 11. marts fik Danmark nyheden om at pandemien, Covid-19, var kommet til Danmark og vi måtte handle. D. 12. marts modtog jeg en mail fra min kontaktperson fra museet: Vi var alle blevet hjemsendt og skulle arbejde hjemmefra på uvis tid. Jeg blev ærlig talt knust. ”hvad skal der ske med min praktik?!”, ”Kommer jeg nogensinde tilbage?”, ”Hvad med alle de ting, som jeg skulle have oplevet og lært?”, ”hvad foregår der?”, alle disse spørgsmål gik dagligt på tur i mit hoved. Jeg var rigtig ked af det. Corona blev skyld i, at én af de ting, som jeg havde glædet mig så meget til, blev ødelagt… Eller, det troede jeg. Ja, min dagligdag på museet blev anderledes, men heldigvis ikke ødelagt. Det skal lige siges, at jeg havde indlogeret mig selv hos min mor på Fanø, og fik hjemmekontor hos min far – også på Fanø. Så det var skønt at være i trygge rammer i en kaotisk tid.  Jeg var også heldig, at jeg havde fået nogle arbejdsopgaver, der kunne løses hjemmefra. Jeg var i daglig kontakt med museet, og en gang om ugen deltog jeg i virtuelle møder med FLUGT-teamet. Det var skønt at se mine ”kollegaers” ansigter igen og føle jeg var en del af den nye dagligdag, og ikke sad derhjemme mutters alene. Dagligdagen havde stadig et formål.

En måned gik, og jeg fik beskeden om, at min praktikkontaktperson igen mødte ind på arbejdspladsen på Lundvej 4 i Varde. ”Mega fedt!”, tænkte jeg, og afsted til Varde gik det. De sidste to uger af min praktik foregik i de originale rammer i Varde, men det hele foregik nu med regeringens retningslinjer: afstand og god hånd hygiejne. Men det var jo ikke det samme. Vi var få, der dagligt mødte op på arbejde i Varde. Det blev dog stadig en oplevelse, der var hele turen til Varde værd. Den daglige sludder ved formiddagskaffen og frokostbordet, hvor vi alle sad med god afstand til hinanden, gjorde at jeg fik essensen af miljøet på arbejdspladsen, og at alt stadig var så godt, som det kunne være. Dagene foregik stadig med virtuelle møder med de hjemmearbejdende kollegaer, og uheldigvis blev mange af de personer, som jeg skulle arbejdet sammen med, hjemsendt med løn uden arbejde. Meget af mit arbejde blev aflyst og noget blev lidt forsinket. Det har været frustrerende og næsten ulideligt at være i denne ekstraordinære situation, hvor jeg ikke vidste, hvordan den næste dag blev. Trods denne omvæltning, har dette praktikforløb lært mig så mange andre ting, som jeg ikke havde fået ellers. Jeg lærte f.eks. hvordan Vardemuseerne håndterer større kriser, og hvordan de skaber sammenhold mellem alle deres ansatte ved at lave virtuelle fredagsbarer, dele deres dagligdag i deres medarbejderblad ”følg med” og på Facebook. Jeg lærte også, hvordan nye situationer kan påvirke ens arbejde, samt de tidsrammer man skal overholde, men også hvordan disse kunne løses.

Alt i alt, har dette praktikforløb været en voldsom rutsjebane med sine ups and downs. Men med godt sammenhold og samarbejde, så blev det hele en uundværlig oplevelse.