31. marts 2020

De gamle gækkebreve

Skikken med gækkebreve kender du måske nok. Et brev klippes sirligt og dekoreres med et vers, der ofte underskrives med hemmelighedsfulde prikker. Nu er det modtagerens tur til at gætte hvilket navn, der gemmer sig bag prikkerne. Dette skal ske inden påske – og ikke efter mere end tre gæt. Lykkes det ikke, skal modtageren af brevet give afsenderen et påskeæg. Gætter modtageren derimod, hvem der har sendt brevet, er det brevets modtager, der kan se frem til et påskeæg.

Kys, æg og en tur i teatret

Det ældste, bevarede gækkebrev er fra 1770, men traditionen med at drive gæk med hinanden går endnu længere tilbage. I slutningen af 1800-tallet blomstrede traditionen med gækkebreve op over hele landet. Særligt blandt unge var de fine breve populære og de blev brugt som kæreste- og frieribreve. Det tyder på at have været en af folkets forårsforlystelser. Se bare her, hvad et vers Julius Strandberg fortæller om tiden, hvor brevene med de små, hvide blomster blev sendt:

”Postbuddet bander i denne Tid
De mange Breve med Spøg og Vid,
Han maa jo op ad de mange Trapper,
Der kommer fler, jo mer han sig rapper.
Det gør mig ondt, Thi nu maa jeg lave
Vers til den Gjæk jeg fandt i min Have,
Du skal jo ha’e den, min fine Ven
Vær saa artig, nu har du den.”

Verset her er fra 1874 og takket være blandt andre Julius Strandberg behøvede man ikke være den fødte digter for at være afsender af et gækkebrev. Han udgav nemlig gækkevers på tryk – så for 20 ører kunne man i 1876 få 12 gækkevers, fem svarvers og reglerne der skulle følges:

”Ifølge Vedtagen Skik for Gækkebrevs-korrespondance skal Modtageren af Gækkebrevet inden førstkommende Paaske udfinde og paapege Brevets Afsender, da han ellers 1ste Paaskedag skal give Afsenderen gratis et Paaskeæg eller en Billet til Teatret. Gætter Modtageren derimod, fra hvem Brevet kom, da er Afsenderen pligtig at betale Ægget eller Billetten. Er Afsenderen af Kvindekøn, da kan Modtageren vælge mellem Æg og Kys, eftersom ham bedst synes. Den som ikke opfylder disse Vedtægter, er Gæk hele Aaret igennem.”

Bindebreve: gilder og kærlighed

Men historien om gækkebrevene går længere tilbage end det. Kært barn har mange navne og forløberen til de gækkebreve vi kender i dag, hed Bindebreve. De har oprindelse i Tyskland og har været brugt i Danmark fra 1600-tallet og frem til 1800-tallet.

Modtageren af et bindebrev kunne ”blive bundet” med et brev på sin navnedag eller på én af årets fire tamperdage, som var fastedage ved hvert kirkeligt kvartals begyndelse. Afsenderen skulle placere brevet et sted, hvor modtageren ville finde det – og dermed var modtageren ”bundet”. Bindingen kunne bestå i, at modtageren skulle løsne en knude eller løse en gåde, som lå i – eller var skrevet på – brevet. Kunne gåden ikke løses, var vejen ud af bindebrevets lænker ofte at løskøbe sig ved at afholde et gilde – og brevets rimende ord kunne afsløre helt specifikke ønsker til traktementet: godt øl, brændevin, tobak, kaffe, mjød eller kage.

Bindebrevene kunne godt have flere afsendere, og sådan kunne en vennegruppe altså rotte sig sammen om at afkræve modtageren en fest. Men bindebrevene kunne også være kærlighedsbreve, der blev sendt mellem forelskede.

Lokale bindebreve

I Vardemuseernes samling har vi eksempler på begge typer bindebreve; dem der krævede fest og dem der var fyldt med kærlighed. Se bare et eksempel her:

Modtageren af dette bindebrev hed Anne Katrina Jens Datter – og det var netop et gilde, hendes venner og veninder var ude efter. Det var K.M og M.K Bramsen, der sendte det til hende. Det lader til at brevet oprindeligt har haft en anden modtager, for der blevet rettet i navnet såvel som datoen. Men vi kan se, at brevets oprindelige dato var 3. februar 1842.

Et udsnit af teksten på Anne Katrina Jens Datters bindebrev:

”En Yndig Vaarens Morgenstund, Naturen fro sig smilte,
Da Jeg fra qvægsom Natteblund, Glad til Mit Arbeid iilte.
Men da det mig i Tanker rant, det Tamberdag mon være.
Jeg tog strax Pennen i min Haand, Og monne dig forære.
Et Spørgsmaal sendes til vor Ven, kan du os det besvare,
Hvor mange Timer glider hen før til dit Bryllup bydes,
Hvor mange Dage lever Du, før Herren dig bortkalder.
Du det ei kan besvare nu. I snaren er du falden.
Men løs dig med et Gilde smuk for dine Venner og Veninder,
Saa vil vi Snaren din opluk og dig din Frihed Skjænke.”

Sådan blev Anne Katrine Jensdatter bundet med venindernes bindebrev.  Nu kunne hun løsnes fra brevets bånd på to måder. Enten skulle hun kunne svare på, hvornår hendes bryllup ville finde sted og hvornår hendes dødsdag ville komme – og det er en gåde, hun af gode grunde næppe kunne løse. Den anden vej ud af brevets lænker er i stedet et smukt gilde for venner og veninder.

Et lignende dilemma stod Magrethe Lassen fra Fanø i, da hun på sin fødselsdag i 1862 modtog et bindebrev med blandt andet disse ord: ”Dine Venner har dig bunden, med en Ærekrands så skjøn” og ”Løs dig af din Lænkekjæde, ved en lystig Dands og Spil.” Digtet, der er omhyggeligt skrevet i et hjerte om givet af engle og blomster, fortsætter: ”Vi et Spørgsmål for dig lægger, kan du rask besvare den, da er du en fri veninde, og er løst ud af dit bånd, dette spørgsmål lyder så, hvordan det dig vel skal gå, ud i dine Levedage, til du skal herfra bortdrage. Hvis du det ei rask kan sige, må du altid bunden blive.”

 

Kilder:

Børge Kjeldsen: Livet er en sælsom Kjæde. Vestjyske mindeblade. Museet for Varde By og Omegn. 2015.

Margit Brandt, “Gækkeri i kongens København” i: Folk og kultur, 1973.

Søren L. Manoe Hansen, ”En Fanøkaptajn og hans hustru” i: Fra Ribe Amt, 1973

Vardemuseernes magasin

http://www.historie-online.dk/temaer-9/arstidens-skikke-14-14-14/paske-21-21/gaekkebrevenes-forloeber

http://www.historie-online.dk/temaer-9/arstidens-skikke-14-14-14/paske-21-21/1800-tallets-gaekkebreve