Aktivitet

Frello & fantasy: Rul terningerne i Frellos univers – en del af Art Matter Local

Som del af Art Matter Local kan du være med til en hyggelig spilaften i de helt perfekte rammer til formålet på Museum Frello.

I forbindelse med Art Matter Local inviterer vi til en aften på Museum Frello, hvor terningerne ruller, kortene blandes, og fantasien får frit spil midt i Otto Frellos forunderlige univers.

Tag din faste spillemakker under armen – eller kom alene og find nogen at spille med. Vi fylder museet med brætspil og bordrollespil og skaber en hyggelig aften for både garvede spillere og nysgerrige nybegyndere. Alle aldre er velkomne, og har du et yndlingsspil derhjemme, som fortjener at komme på bordet, er du meget velkommen til at tage det med.

Mellem spillene kan du gå på opdagelse i Frellos malerier, hvor mystiske figurer, skjulte fortællinger og fantastiske verdener næsten kalder på deres egne eventyr. Måske opdager du noget, du aldrig har lagt mærke til før?

Vi lægger op til en fælles aften i Frellos fantasyverden, hvor spil, kunst og fantasi mødes.

Arrangementet er skabt i samarbejde med Varde Bibliotek.

Pris: 25 kr. inkl. snackpose.

Vil du være med til bordrollespil? Så send os gerne en mail på museumfrello@vardemuseerne.dk.