30. november 2016
Vikingerne ved Filsø
I 2003 fandt arkæologer spor efter vikingerne ved Filsø. Der blev fundet en mængde stolpespor og nedgravede værksteder – såkaldte grubehuse. Fundene herfra kunne dateres til vikingetid og hermed var den første vikingetidsbosættelse i Blaabjerg-området påvist.
Ved Henne Kirkeby, på kanten af Filsø havde vikingerne en stor bebyggelse, der fungerede både som handelsplads og som produktionsplads for lokalt håndværk. Pladsen skulle snart vise sig at være helt ekstraordinær. Detektorafsøgningen af markerne afslørede spændende metalgenstande i form af smykker og værkstedsaffald, og blandt fundmaterialet i de følgende års udgravninger dukkede importfund op, såvel fra Vesteuropa som Skandinavien. Store dele af pladsen er efterhånden kortlagt magnetisk og dette bekræfter kun de første antagelser om, at der her virkelig er tale om en helt enestående vikingetidsbebyggelse.
Bag rækken af grubehuse havde vikingerne deres beboelser i store stolpebyggede langhuse. På fotoet er stolpesporene ridset op med mel for at skabe overblik.
Udgravninger og andre undersøgelser har vist at der på begge sider af en vej, som førte direkte ned til Filsø lå to rækker af værksteder, i form af små nedgravede hytter, i dag kaldet grubehuse, som var ret almindelige i vikingetiden. På det øverste foto ses artiklens forfatter ved udgravningen af et af pladsens største grubehuse. Hytten var neddybet mere end 1 meter og havde et areal på ca. 25 m², og har først fungeret som vævehytte, hvorefter den er blevet fyldt halvvejs op, og der blev anlagt et nyt gulvlag som underlag for en smedje. Der er fundet spor efter næsten 400 grubehuse ved Henne Kirkeby.
Metalfund fra vikingetidsbebyggelsen fundet med detektor. Fra venstre mod højre: en lille sølvbarre, der har været brugt som betalingsmiddel, et lille blylod til forsegling af varer, en rund fibula, der sandsynligvis har været indlagt med emalje, et trefliget bronzespænde, der oprindeligt har været anvendt på sværdophæng i Frankerriget, hvor det stammer fra, men som hjembragt af vikingerne blev et populært kvindesmykke. Derpå følger et klippet stykke af en arabisk mønt, en såkaldt dirhem, og til slut en fuglefibel med gennembrudt mønster.
Magnetisk kortlægning af vikingetidsbebyggelsen
Hele pladsen er opmålt med magnetometer af geofysiker Tatyana Smekalova. Der foretages en måling for hver halve meter i et på forhånd udsat koordinatsystem. Samtidig måles jordens magnetfelt på en basestation. Hvis undergrunden er ensartet, vil jordens magnetfelt på et givet tidspunkt også være konstant. Stedvise koncentrationer af andet fyldmateriale, som slagger, sten eller jerngenstande, vil gøre det nærliggende område mere magnetisk end omgivelserne og dermed forårsage nogle små magnetiske forstyrrelser i jordens magnetfelt. Disse kaldes anomalier og kan registreres ved hjælp af et magnetometer. Kortlægningen viste at der langs et nord-syd orienteret vejforløb med retning mod Filsø lå flere hundrede grubehuse – nedgravede værkstedshytter.
De mørke pletter på magnetometeropmålingerne angiver de mange grubehuse langs vikingelandsbyens hovedgade.
Hvad lavede vikingerne ved Filsø?
Der er kun lavet forholdsvis begrænsede udgravninger på stedet og under 10% af den ca. 7 ha store vikingetidsbebyggelse er udgravet. Ved udgravningerne er der både fundet grubehuse og stolpebyggede langhuse. Indholdet af grubehusene viser at der har fundet en omfattende tekstilproduktion sted, idet der fremkom talrige ten- og vævevægte. Der er også fundet affald fra smedning og rav-forarbejdning. De produkter som blev fremstillet på pladsen er formodentlig læsset på vogne og kørt ned til Filsø, hvis udbredelse i vikingetiden var langt større end i dag og formodentlig har man herfra kunnet sejle ud i Nordsøen. Der er også kommet varer retur fra den store verden; fx er der fundet klæbersten fra Norge, kværnsten af basalt fra Rhinområdet og glasperler, måske fremstillet i Ribe.
Filsø. Udsnit af Videnskabernes Selskabs kort fra 1803 og 1804 med angivelse af vikingetidsudgravningen (rød plet). Øst for Filsø er tidligere fundet et vejanlæg.
Blandt detektorfundene fandtes bl.a. denne fugleformede nøgle af bronze.
De flotte fund fra denne spændende udgravning kan ses på Nymindegab Museum og i Tirpitz.
Indlæggets forfatter
![]()
Relateret indhold
2. august 2016
12. oktober 2016
