Udstilling
FIND FEM FEJL
Som et helt nyt tiltag udstiller de fem censorer i JANUS i år sammen med KS.
De har døbt deres udstilling FIND FEM FEJL. De fem censorer for KS 23 viser egne værker. Det er modigt af censorerne sådan at stille sig frem og udstille sig for kritik. For der er næppe tvivl om, at mange af de besøgende vil bruge censorernes værker til at holde dem til ansvar for, hvad der gør dem kvalificerede til at bedømme andres kunst.
Censorerne er anerkendte kunstnere, som vælges af tidligere deltagere på KS. Værkerne er i år vurderet af Jonas Pihl, Karen Gabel Madsen, Mette Riishøj, Peter Land og Ulla Gerd Christensen.