Aktivitet

Koncert med musik af Nymindegabs komponist Ludolf Nielsen

Oplev musikken af komponisten Ludolf Nielsen, der fandt inspiration i sommerdagene ved Nymindegab. Koncerten giver et indblik i både hans liv, hans tilknytning til området og de stemninger, der prægede hans værker.

Komponisten Ludolf Nielsen (1876-1939) står gerne i skyggen af andre danske komponister som Carl Nielsen og Rued Langgaard. I årtierne omkring Første Verdenskrig (1914-18) havde Ludolf Nielsen sommerhus på Redningsvejen i Nymindegab, og flere af hans værker er komponeret under indtryk af stemningerne fra netop dette sted. Koncerten giver publikum mulighed for at lære denne Nymindegab-komponist og hans musik nærmere at kende.

Med kapelmester og Ludolf Nielsen-ekspert Christian Biskup