
14. juni 2024
Christoph Voll: Den tyske billedhugger, som forelskede sig i en dansk kunstner – og i Blåvand
🇬🇧 For English version, scroll down.
🇩🇪 Für die deutsche Version, scrollen Sie nach unten.
Hvordan kan det være, at en tysk kunstner ligger begravet her i Oksby? Fortællingen er lang, men bestemt ikke kedelig - for det mindesmærke, som findes på Oksby Kirkegård, gemmer på historien om Christoph Voll, en tysk billedhugger, der giftede sig med en dansk kunstner, og som stillede spørgsmål ved autoriteter.
Christoph Voll voksede op på et katolsk klosterbørnehjem i München efter sin fars død, og her oplevede han både munke og nonners fysiske og verbale overgreb, indtil hans mor tog ham med til Dresden.
Her begyndte han sit virke som kunstner som elev hos en velrenommeret billedhugger. Men læretiden sluttede brat, da Første Verdenskrig brød ud, og Voll blev sendt til skyttegravene i både Flandern, Somme og på Østfronten. Han havde dog nået at lære nok til, at han efter krigen blev optaget i den anerkendte kunstnergruppe Dresdner Sezession.
Mødet med Erna
Volls kunst kredsede om hans oplevelser fra børnehjemmet og om den sociale nød, som steg støt krigen. Imens han studerede mødte Christoph Voll danske Erna Sørensen, som var i lære hos maleren Otto Kokoschka.
Christoph Voll og Erna Sørensen forelskede sig, blev gift i 1922 og fik hurtigt efter datteren Karen, hvorefter Sørensen opgav sin kunstneriske karriere. En stor del af parrets ferier gik til Blåvand, som med dets hav, klitter og badende kvinder blev et tilbagevendende tema i Volls kunst.
Vandaliseret af nazisterne
Voll var i det hele taget en anerkendt kunstner, og i sin samtid udstillede han over det meste af Europa. Hans soloudstilling i Berlin i 1927 samt et professorat ved skulpturhøjskolen i Saabrücken satte for alvor skub i karrieren – indtil nazisterne i 1933 tog magten.
Her var Voll ikke inde i varmen, og han blev endda truet med både fyring og kz-lejr, men klarede frisag, da hans værker kredsede om arbejderne. Han fik tillige opgaver af regimet, indtil han afviste et af tilbuddene, blev fyret som professor og inddraget i udstillingen Entartete Kunst.
Herefter fik han udstillingsforbud og udrejseforbud, og hans værker vandaliseredes af nazisterne.
Død og eftermæle
Voll døde af sygdom i 1939, men i hans sidste år blev en række af hans værker reddet ud af Tyskland, takket være bl.a. Vilhelm Lundstrøm og Edvard Munch, i forbindelse med en større Voll-udstilling i Oslo. Denne udstilling blev aldrig til noget, men værkerne var blevet pakket og sendt afsted i en godsvogn mod Danmark, der endnu ikke var besat. Da togvognen kom til København, blev værkerne bragt i sikkerhed i Christiansborgs kældre samt hos Ernas familie på Fyn. Det siges, at der aldrig var en udstilling i Oslo, men at det var en måde til at få værkerne ud af Tyskland og til Danmark.
Efter Volls død fik Erna Voll smuglet sig selv, datteren Karen og Christophs aske ud af Tyskland under påskud af at skulle besøge sin danske familie, hvorefter hun begravede sin mand på kirkegården i Oksby, nær standen i Blåvand, hvor parret havde haft så mange gode oplevelser sammen.
Ernas sidste ønske var at blive genforenet med sin mand, hvilket skete i 1963. I 1948 blev Volls værker udstillet på Charlottenborg, hvorefter en del af dem kom til Karlsruhe, hvor Voll i mange år havde levet og arbejdet.
Af museumsinspektør Josephine Nielsen-Bergqvist på baggrund af cand. mag. Jesper Vinds artikel, ”Hans liv var fuldt af sten” i Opdatering 2021/Weekendavisen.
🇬🇧 Christoph Voll: The German sculptor who fell in love with a Danish artist – and Blåvand
How is it that a German artist is buried here in Oksby? The story is long, but certainly not boring – because the memorial in Oksby Cemetery tells the story of Christoph Voll, a German sculptor who married a Danish artist and questioned authority.
Christoph Voll grew up in a Catholic convent orphanage in Munich after the death of his father, where he experienced the physical and verbal abuse of monks and nuns until his mother took him to Dresden.
Here he began his artistic career as an apprentice to a renowned sculptor. But his apprenticeship came to an abrupt end when the First World War broke out and Voll was sent to the trenches in Flanders, the Somme and on the Eastern Front. However, he had managed to learn enough to join the recognised artist group Dresdner Sezession after the war.
The meeting with Erna
Voll’s art revolved around his experiences in the orphanage and the social hardship that increased with the war. Whilst studying, Christoph Voll met Danish Erna Sørensen, who was apprenticed to the painter Otto Kokoschka.
Christoph Voll and Erna Sørensen fell in love, married in 1922 and soon after had their daughter Karen, after which Sørensen gave up his artistic career. Many of the couple’s holidays were spent in Blåvand, which with its sea, dunes and bathing women became a recurring theme in Voll’s art.
Vandalised by the Nazis
Voll was a widely recognised artist, and during his time he exhibited all over Europe. His solo exhibition in Berlin in 1927 and a professorship at the Saabrücken School of Sculpture gave his career a real boost – until the Nazis took power in 1933.
Voll didn’t fit in and was even threatened with both dismissal and a concentration camp, but he got off scot-free when his works centred around the workers. He was also given assignments by the regime until he refused one of the offers, was fired as a professor and included in the exhibition Entartete Kunst.
He was then banned from exhibiting and leaving the country, and his works were vandalised by the Nazis.
Death and legacy
Voll died of illness in 1939, but in his final years a number of his works were rescued from Germany, thanks to Vilhelm Lundstrøm and Edvard Munch, among others, in connection with a major Voll exhibition in Oslo. This exhibition never materialised, but the works had been packed and sent off in a freight car to Denmark, which was not yet occupied. When the railway carriage arrived in Copenhagen, the works were taken to safety in the basements of Christiansborg and to Erna’s family on Funen. It is said that there was never an exhibition in Oslo, but that it was a way to get the works out of Germany and into Denmark.
After Voll’s death, Erna Voll smuggled herself, her daughter Karen and Christoph’s ashes out of Germany on the pretext of visiting her Danish family, after which she buried her husband in the cemetery in Oksby, near the stand in Blåvand, where the couple had had so many good experiences together.
Erna’s last wish was to be reunited with her husband, which happened in 1963. In 1948, Voll’s works were exhibited at Charlottenborg, after which some of them travelled to Karlsruhe, where Voll had lived and worked for many years.
By museum curator Josephine Nielsen-Bergqvist based on cand. mag. Jesper Vind’s article, ‘His life was full of stones’ in Opdatering 2021/Weekendavisen.
🇩🇪 Christoph Voll: Der deutsche Bildhauer, der sich in eine dänische Künstlerin – und in Blåvand – verliebte
Wie kommt es, dass ein deutscher Künstler hier in Oksby begraben ist? Die Geschichte ist lang, aber sicher nicht langweilig – denn das Denkmal auf dem Friedhof von Oksby erzählt die Geschichte von Christoph Voll, einem deutschen Bildhauer, der eine dänische Künstlerin heiratete und die Autorität in Frage stellte.
Christoph Voll wuchs nach dem Tod seines Vaters in einem katholischen Waisenhaus in München auf, wo er von Mönchen und Nonnen körperlich und verbal misshandelt wurde, bis ihn seine Mutter nach Dresden brachte.
Hier begann er seine künstlerische Laufbahn als Lehrling bei einem renommierten Bildhauer. Doch seine Lehrzeit fand ein jähes Ende, als der Erste Weltkrieg ausbrach und Voll in die Schützengräben in Flandern, an der Somme und an der Ostfront geschickt wurde. Es gelang ihm jedoch, genug zu lernen, um nach dem Krieg der anerkannten Künstlergruppe Dresdner Sezession beizutreten.
Die Begegnung mit Erna
Volls Kunst dreht sich um seine Erfahrungen im Waisenhaus und die soziale Not, die mit dem Krieg zunahm. Während seines Studiums lernte Christoph Voll die Dänin Erna Sørensen kennen, die bei dem Maler Otto Kokoschka in die Lehre ging.
Christoph Voll und Erna Sørensen verlieben sich ineinander, heiraten 1922 und bekommen bald darauf ihre Tochter Karen, woraufhin Sørensen seine künstlerische Laufbahn aufgibt. Das Paar verbrachte viele seiner Urlaube in Blåvand, das mit seinem Meer, den Dünen und den badenden Frauen ein wiederkehrendes Thema in Volls Kunst wurde.
Vandalismus durch die Nazis
Voll war ein weithin anerkannter Künstler, der in seiner Zeit in ganz Europa ausstellte. Seine Einzelausstellung in Berlin 1927 und eine Professur an der Hochschule für Bildhauerei in Saabrücken gaben seiner Karriere Auftrieb – bis zur Machtübernahme der Nazis 1933.
Voll passte nicht ins Bild und wurde sogar mit Entlassung und Konzentrationslager bedroht, aber er kam ungeschoren davon, da seine Werke die Arbeiter zum Thema hatten. Er erhielt auch Aufträge vom Regime, bis er eines der Angebote ablehnte, als Professor entlassen und in die Ausstellung Entartete Kunst aufgenommen wurde.
Daraufhin erhielt er ein Ausstellungs- und Ausreiseverbot, und seine Werke wurden von den Nazis mutwillig zerstört.
Tod und Vermächtnis
Voll starb 1939 an einer Krankheit, aber in seinen letzten Lebensjahren konnten einige seiner Werke aus Deutschland gerettet werden, u. a. dank Vilhelm Lundstrøm und Edvard Munch im Zusammenhang mit einer großen Voll-Ausstellung in Oslo. Diese Ausstellung kam nicht zustande, aber die Werke wurden verpackt und in einem Güterwaggon nach Dänemark verschickt, das noch nicht besetzt war. Als der Waggon in Kopenhagen ankam, wurden die Werke in den Kellern von Christiansborg und bei Ernas Familie auf Fünen in Sicherheit gebracht. Es heißt, dass es nie eine Ausstellung in Oslo gab, sondern dass dies eine Möglichkeit war, die Werke aus Deutschland nach Dänemark zu bringen.
Nach Volls Tod schmuggelte Erna Voll sich selbst, ihre Tochter Karen und die Asche von Christoph unter dem Vorwand, ihre dänische Familie zu besuchen, aus Deutschland heraus und beerdigte ihren Mann auf dem Friedhof in Oksby, in der Nähe des Standes in Blåvand, wo das Paar so viele gute Erfahrungen miteinander gemacht hatte.Ernas letzter Wunsch war es, wieder mit ihrem Mann vereint zu sein, was 1963 geschah. Im Jahr 1948 wurden Volls Werke in Charlottenborg ausgestellt, woraufhin einige von ihnen nach Karlsruhe reisten, wo Voll viele Jahre lang gelebt und gearbeitet hatte.
Von Museumskuratorin Josephine Nielsen-Bergqvist auf der Grundlage von cand. mag. Jesper Vinds Artikel „Sein Leben war voll von Steinen“ in Opdatering 2021/Weekendavisen.