14. juni 2024
Christoph Voll: Den tyske billedhugger, som forelskede sig i en dansk kunstner – og i Blåvand
Hvordan kan det være, at en tysk kunstner ligger begravet her i Oksby? Fortællingen er lang, men bestemt ikke kedelig - for det mindesmærke, som findes på Oksby Kirkegård, gemmer på historien om Christoph Voll, en tysk billedhugger, der giftede sig med en dansk kunstner, og som stillede spørgsmål ved autoriteter.
Christoph Voll voksede op på et katolsk klosterbørnehjem i München efter sin fars død, og her oplevede han både munke og nonners fysiske og verbale overgreb, indtil hans mor tog ham med til Dresden.
Her begyndte han sit virke som kunstner som elev hos en velrenommeret billedhugger. Men læretiden sluttede brat, da Første Verdenskrig brød ud, og Voll blev sendt til skyttegravene i både Flandern, Somme og på Østfronten. Han havde dog nået at lære nok til, at han efter krigen blev optaget i den anerkendte kunstnergruppe Dresdner Sezession.
Mødet med Erna
Volls kunst kredsede om hans oplevelser fra børnehjemmet og om den sociale nød, som steg støt krigen. Imens han studerede mødte Christoph Voll danske Erna Sørensen, som var i lære hos maleren Otto Kokoschka.
Christoph Voll og Erna Sørensen forelskede sig, blev gift i 1922 og fik hurtigt efter datteren Karen, hvorefter Sørensen opgav sin kunstneriske karriere. En stor del af parrets ferier gik til Blåvand, som med dets hav, klitter og badende kvinder blev et tilbagevendende tema i Volls kunst.
Vandaliseret af nazisterne
Voll var i det hele taget en anerkendt kunstner, og i sin samtid udstillede han over det meste af Europa. Hans soloudstilling i Berlin i 1927 samt et professorat ved skulpturhøjskolen i Saabrücken satte for alvor skub i karrieren – indtil nazisterne i 1933 tog magten.
Her var Voll ikke inde i varmen, og han blev endda truet med både fyring og kz-lejr, men klarede frisag, da hans værker kredsede om arbejderne. Han fik tillige opgaver af regimet, indtil han afviste et af tilbuddene, blev fyret som professor og inddraget i udstillingen Entartete Kunst.
Herefter fik han udstillingsforbud og udrejseforbud, og hans værker vandaliseredes af nazisterne.
Død og eftermæle
Voll døde af sygdom i 1939, men i hans sidste år blev en række af hans værker reddet ud af Tyskland, takket være bl.a. Vilhelm Lundstrøm og Edvard Munch, i forbindelse med en større Voll-udstilling i Oslo. Denne udstilling blev aldrig til noget, men værkerne var blevet pakket og sendt afsted i en godsvogn mod Danmark, der endnu ikke var besat. Da togvognen kom til København, blev værkerne bragt i sikkerhed i Christiansborgs kældre samt hos Ernas familie på Fyn. Det siges, at der aldrig var en udstilling i Oslo, men at det var en måde til at få værkerne ud af Tyskland og til Danmark.
Efter Volls død fik Erna Voll smuglet sig selv, datteren Karen og Christophs aske ud af Tyskland under påskud af at skulle besøge sin danske familie, hvorefter hun begravede sin mand på kirkegården i Oksby, nær standen i Blåvand, hvor parret havde haft så mange gode oplevelser sammen.
Ernas sidste ønske var at blive genforenet med sin mand, hvilket skete i 1963. I 1948 blev Volls værker udstillet på Charlottenborg, hvorefter en del af dem kom til Karlsruhe, hvor Voll i mange år havde levet og arbejdet.
Af museumsinspektør Josephine Nielsen-Bergqvist på baggrund af cand. mag. Jesper Vinds artikel, ”Hans liv var fuldt af sten” i Opdatering 2021/Weekendavisen.