Åbningstider

mandag: 10:00 - 17:00
tirsdag: 10:00 - 17:00
onsdag: 10:00 - 17:00
torsdag: 10:00 - 17:00
fredag: 10:00 - 17:00
lørdag: 10:00 - 17:00
søndag: 10:00 - 17:00
Historie-cover
Historisk Samling fra Besættelsestiden
Historisk Samling fra Besættelsestiden

HSB's historie

Fra privat samling til historisk arkiv

Samlingen blev grundlagt af Palle Schmidt, der selv var aktiv modstandsmand. Allerede i marts 1943 startede Palle Schmidt i al hemmelighed sin indsamling af illegale blade, fordi han ville sørge for, at de blev bevaret for eftertiden. Han fortsatte dette indsamlingsarbejde efter krigen, hvor han blev seminarierektor i Esbjerg, og efterhånden fik skabt en stor privatsamling.

 

I 1986 oprettedes Fonden: Historisk Samling fra Besættelsestiden 1940-45. Palle Schmidt donerede sin samling til fonden, og HSB fungerede som en selvejende, offentlig tilgængelig arkivinstitution. Esbjerg Kommune stillede lokaler til rådighed og ydede et årligt driftstilskud. Ved Palle Schmidts død i 1991 overgik HSB’s daglige ledelse til fondens bestyrelse og en gruppe af frivillige medarbejdere, indtil der i 1993 blev ansat en faguddannet historiker som leder for HSB.

HSB collage Palle Schmidt (615 x 550 px)

En historie om forskning og formidling

HSB har altid lagt vægt på at levere ydelser til skoler og ungdomsuddannelser samt til foreninger og private i form af foredrag, undervisning, vejledning og fremskaffelse af relevant arkivmateriale. Med tiden er en del af formidlingen blevet digital. Desuden har HSB og dets medarbejdere udgivet bøger og deltaget i forskningsprojekter osv., for ved siden af formidling og fortsat indsamling af materiale om besættelsestiden har forskning været et prioriteret arbejdsfelt.

 

I årene 2003-2013 var HSB placeret på SDU’s campus på Niels Bohrs Vej i Esbjerg og samarbejdede med historiestudiet på SDU.

 

I 2013 ophørte HSB som en selvejende institution og blev en del af Sydvestjyske Museer (Siden Museum Vest). Derfor var HSB i perioden 2013-2026 placeret på Esbjerg Museum. Her etablerede HSB og Esbjerg Kommunes skoletjeneste, Myrthue, et tæt og frugtbart samarbejde om bl.a. udstillingen BESAT – Esbjerg 1943 og Danmarks første Holocaustundervisningscenter.

 

Den 1. januar 2026 blev HSB en del af Vardemuseerne med læsesal og kontorer i tilknytning til Panser- og Artillerimuseet i Oksbøl. I de nye omgivelser skal HSB fortsat stille materiale til rådighed for interesserede og være en vigtig forsknings- og formidlingsinstitution for besættelsestidens historie.

grupper1 NLK alb