Udstilling

Kommende udstillinger

Et smugkig på de kommende udstillinger i JANUS i 2022. Der er mange spændende kunstnere på programmet og masser af oplevelser at se frem til.

18.06-07.08

NONFIGURATIV KUNST

I en sal vises eksempler på museets værker af nonfigurativ kunst. Bl.a. Elisabeth Bergsøe, Ole Folmer Hansen, Holger Jacobsen, Leif Kath og. Bjarne W. Troelstrup.

NYE VÆRKER I SAMLINGEN

I Gallerigangen vises udvalgte værker fra de seneste indlemmelser i samlingen.

 

20.08-23.10

ANNA KLINDT SØRENSEN

BIRGITTE EJDRUP KRISTENSEN

Sommeren 2021 vistes på Sophienholm nord for København en omfattende udstilling med værker af Anna Klindt Sørensen (1899-1985). Udstillingen fandt sted i samarbejde med JANUS, som havde udlånt de fleste af billederne.

Nu gentages udstillingen i en udvidet udgave, hvor flere værker fra samlingen er fundet frem til belysning af den markante kvindelige kunstners virke.

Birgitte Ejdrup Kristensen bidrager ligeledes med to tankevækkende installationer fra Sophienholm-udstillingen.

 

KVINDELIGE KUNSTNERE I SAMLINGEN

I tilknytning til Anna Klindt Sørensen udstillingen vises en række af museets egne værker af kvindelige kunstnere. Herunder også  nogle fra Anna Klindt Sørensens egen samling af kvindelige kollegers kunst.

 

05.11-15.01.23

VESTJYLLANDSUDSTILLINGEN

Kunstnersammenslutningens 44. ophængning.

Vestjyllandsudstillingen er en regionalt funderet udstilling med tråde til hele landet. De faste medlemmer tæller en række markante kunstnere, og der inviteres hvert år en række fremtrædende gæsteudstillere fra nær og fjern.

Faste medlemmer: Anne Riis Bovbjerg, Peter Callesen, Marie-Louise Exner, Bibi Hansen, Lars Heiberg, Jørn Houborg, Steen Kjær Jacobsen, Jens Chr. Jensen, Ole Holm Larsen, Eva Merz, Søren Morns, Michael Mørk, Per J. K. Pedersen, Bjarke Regn Svendsen, Anna Sørensen, Grethe Sørensen, Steffen Tast, Jan Torstenson, Signe Vad, Ingrid Kathrine Villesen og Lars Waldemar.