
Udstilling
Fick – Nybo – Dali
Varde Kunstforening præsenterer: Ny udstilling med Ole Fick, Martin Nybo og Salvordor Dali
Ole Fick
For de fleste mennesker er han mest kendt som rockguitarist og sanger i Burning Red Ivanhoe. Han har sideløbende spillet med Beefeaters, Trille, Lasse & Mathilde, Erik Grip og mange flere.
Ole Fick er en multikunstner, der både begår sig indenfor musikken, grafikken og malekunsten. I mere end 20 år har han optrådt som komiker (Dr. Leo Lummerkrog) i ensemblet Monrad & Rislund, Ougaard & Fick.
Han er skuespiller, indlæser og speaker, og har eksempelvis lagt stemme til Postmand Per. Men Ole Fick er også billedkunstner. Faktisk er han uddannet som grafiker og tegner på Akademiet for Fri og Merkantil Kunst. Han tegner bl.a. satire til Svikmøllen og har illustreret et væld af børne- og ungdomsbøger. Og så er han en glimrende maler.
Ole Ficks malerkunst sætter spørgsmål ved virkeligheden og livets alvor. Han arbejder
i humorisme og har både selvironi, humor og selvbevidsthed med i sin kunst. Ole Ficks værker er en afspejling af ham selv som person – Han fortæller en historie og indbyder til smil og latter. Selvom Ficks værker indeholder en god portion humor, er der også en skjult betydning i meget af hans kunst, og det er netop det, der gør at værkerne bliver yderst spændende at studere. Han leger med ord og illustrerer hvor sproget i virkeligheden fører os hen. Værkerne danner en særlig form for surrealisme med elementer af humor og fotografisk akkuratesse.

Ole Fick
Martin Nybo
Keramikeren Martin Nybo er kendt for sine store farverige krukker, vaser og fade. Han er uddannet kunsthåndværker. Martin Nybo har bl.a. samarbejdet med Arne Haugen Sørensen f.eks. med modellen til et relief, der er blevet fremvist ved Johannes Larsen Museet i 2016. Dette relief skal hænge i foyeren i Idræts- og Kulturhuset Borren, Højby Sjælland. Et kulturhus, hvor Martin Nybo i øvrigt er kunstnerisk konsulent. Om samarbej-det med Arne Haugen Sørensen har Martin Nybo udtalt: ”Jeg laver det grove indledende arbejde. Grovmodelleringen, kan man kalde det. Arne Haugen Sørensen står for
fin-modelleringen, hvor han former motivet, skraber af og sætter på til den rigtige dynamik opstår”. Odsherredstellet er endnu et projekt, hvor Martin Nybo har samarbejdet i forbindelse med sit arbejde. Stellet er udviklet i samarbejde med designer Henrik Boe fra Odense, og Chefkok på Dragsholm Slot Claus Henriksen. Martin Nybo har udstillet i mange gallerier, og kunstforeninger rundt om i landet. Han har også keramisk værksted i Thailand, hvor han ofte rejser til for, at søge ny inspiration til sine værker.

Til højre: Martin Nybo. Venstre: Salvador Dali
Salvador Dali
1904 – 1989 – verdensbrømt spansk tegner og maler.
Efter hans studier i Madrid, flyttede Salvador Dalí til Paris, hvor han blev medlem af Surrealist gruppen for forfattere og malere. I denne periode lavede han nogle af de værker, som gjorde ham til en af de ledende repræsentanter indefor surrealisme, som The great masturbator, The Spector of sex appeal, The Lugubrious game, og The Persistens of memory.
I 1929 mødte han den unge russiske Helena Ivanovna Diakonova, kendt som Gala. Op til starten af anden verdens krig, flyttede de sammen til USA et par år, hvor hans realistiske, men noget drømmeagtige malerier blev en kæmpe succes.
Varde Kunstforening udstiller en række grafiske værker af Salvador Dali.