Særudstilling med Anne-Marie Pedersen på Museum Frello

Udstilling

Varde Kunstforening: Anne-Marie Pedersen

Ny spændende udstilling med kunstneren Anne-Marie Pedersen

Anne-Marie Pedersen er født i Nr. Nissum v. Lemvig i 1962 og har gået på Holbæk Kunsthøjskole 1986 og Århus Kunstakademi 1988-92.

At tegne og komponere farver har altid fyldt meget i mit liv.

Det var dét, jeg gav mig til, både når livet blev uoverskueligt og når jeg følte mig ovenpå. Og sådan er det vel stadigvæk. I mit barndomshjem hang der et maleri af den lokale kunstmaler Vagn Hasle. En abstrakt komposition med påklistrede stykker brugt twist o.a., som i mine øjne altid forestillede en glubsk ulv i et farveinferno-landskab.

De værker, som jeg i 1990’erne fik optaget på Charlottenborgs Forårsudstilling og KP, var koloristiske malerier.

 

Særudstilling med Anne-Marie Pedersen på Museum Frello

Maleri af Anne-Marie Pedersen

 

Selvom min kunstneriske praksis med tiden har bredt sig ud over mange medier; maleri, video, installation, m.m., føler jeg stadigvæk at den samme nerve er til stede i alle værkerne.

Maleriet vokser ud af en tegning – eller omvendt; linjer som mange gange nedbrydes og genopbygges og sprænges igen. Jeg vil gerne nå frem til et rum, som giver en åbning til blikket. Hvor blikket kan vandre frit uden klaustrofobi. Disse rum kan defineres af arkitektoniske eller perspektiviske streger. Men de opstår først og fremmest i den måde farverne spiller sammen på. De figurative elementer, som blev sprængt væk undervejs i processen, kan ”genopstå” som diskrete tilføjelser i udkanten, små paranteser.

Anne-Marie Pedersen.

 

Varde Kunstforening
Besøg Varde Kunstforenings hjemmeside