svampesøndag

Aktivitet

Svampesøndag – VILD MAD – Svampe og vildt

Svampe, nyskudt kronvildt og masser af bål danner rammerne for dagen – en dag hvor du bliver klogere på svampe, og hvor vi afslutter med, i fællesskab, at tilberede en tre-retters menu over åben ild.

Hele dagen vil stå i svampenes tegn og afsluttes med fælles tilberedning af en lækker 3-retters menu med svampe og nyskudt kronvildt.

Dagens højdepunkter

  • Svampejagt i små hold alt efter erfaring – det er også for dig uden erfaring i svampejagt
  • Frokost – hjemmelavet build a pizza i vores brændefyrede stenovn med lokale råvarer
  • Bliv klogere på de indsamlede svampe og på hvordan man finparterer kronvildt
  • Vild bålmad – vi steger, griller og røger nyskudt kronvildt og laver lækkert tilbehør over åben ild
  • Bålhytte med hvid dug, højstilkede glas og godt humør og verdens bedste krydderi – frisk luft!

Vi nyder naturligvis et glas øl, vand eller vin både til frokost og aftenmenu.

MØDESTED: Gl. Skovfogedbolig, Roustvej 111, 6800 Varde

TURLEDER: Naturvejleder Morten Vinding, tlf. 30530039, mv@naturkulturvarde.dk

BEMÆRK: Tilmelding nødvendig senest torsdag den 22. september. Ring 75220877.

Arrangementet afvikles ved min. 15 deltagere. Medbring en lille skarp kniv, en børste og en kurv til høsten.