Aktivitet
Vandretur i Flygtningelejr Oksbøl
Kom med på vandretur med en formidler til de få tilbageværende bygninger i Flygtningelejr Oksbøl.
Vi byder velkommen på en vandretur rundt i Flygtningelejr Oksbøl, sammen med en af Vardemuseernes formidlere. Vi kommer forbi de få steder, hvor der er fysiske bygninger tilbage og hører historier, som knytter sig til disse steder.
Turen begynder ved det ene af flygtningelejrens hospitaler, det nuværende museum FLUGT. Undervejs kommer vi forbi flygtningekirkegården, et af lejrens køkkener, lejradministrationen mm. Erfarne formidlere fortæller nogle af de gode og rørende historier og viser billeder fra dengang.
Turen varer cirka en time ad asfalt og grusstier og er cirka 2,5 km lang. Vi mødes ved hovedindgangen til FLUGT
Køb din billet via BilletEkspressen eller ved fysisk køb i FLUGT på dagen. Først til mølle (max 25 personer)
Ved køb af entrébillet til FLUGT, kan man få 20 % rabat, så entréen koster 145 kr., når man viser sin Vandringsbillet i indgangen.