Aktivitet
”Uden for går livet videre…” Dagligliv i Oksbøllejren
I dette foredrag fortæller John V. Jensen om livet i Oksbøllejren, som både var præget af uvished og angst, håb og drømme.
”Uden for går livet videre…”, står der i et brev skrevet af en af Oksbøllejrens mange tusinde indbyggere. Følelsen af at være at være blevet reduceret til en passiv iagttager af tilværelsen var utvivlsomt en følelse, som mange tyske flygtninge i Oksbøllejren havde let ved at spejle sig i. Foredraget handler om livet i Oksbøllejren og tager udgangspunkt i breve, dagbøger og beretninger, der giver os glimt af en tilværelse præget af uvished, angst og følelsen af, at livet blot passerer forbi. Men det var også en tilværelse med håb, drømme og gensynsglæde. Det er snart 75 år siden, at den sidste tyske flygtning forlod Oksbøllejren, men udsagn om tilværelsen her er stadig lige vedkommende. Foredraget baserer sig på foredragsholderens kommende bog om Oksbøllejren.
Arr. i samarbejde med Varde og Ølgod Folkeuniversitet.