Hekseafbrænding

Aktivitet

Sværd og bål – om hekseforfølgelser i 1500- og 1600-tallet og deres årsager

Foredrag med forfatter og præst Torben Bramming.

Man brændte ikke hekse i middelalderen, men i renæssancen. Man brændte ikke hekse af overtro, men i en tid, hvor nye videnskaber og filosofier eksploderede. Det var ikke de intolerantes, men de tolerantes ideer, der lå bag det vi i dag kalder heksevanviddet. Det var ikke ”oplysningsfilosoffer”, som fik forfølgelserne til at høre op, men bodskristne præster og deres indsats.
I foredraget følger Torben Bramming krigshelten, hofmanden og lensmanden Albert Skeel (1572-1639), Tycho Brahes nevø, på hans rejser til heksetroens ”hotspots” i Paris, Skotland, til overværelsen af ”Macbeth” i London og til Ribe, hvor han tjente som hekseekspert for byens råd i flere processer.

Arrangeret i samarbejde med Varde og Ølgod Folkeuniversitet.

Tilmelding senest fredag den 22. april kl. 12 på 75 22 08 77