Sommerfugle

Aktivitet

Sommerfugle og rosévin

Find din indre kunster frem og besøg sommerfuglenes univers. Tillad dig at falde i staver over sommerfuglenes smukke detaljer når vi laver studier med skitseblok og blyanter med den ene hånd, mens du nyder et glas kølig rosé med den anden.

Bliv klogere på sommerfuglenes livscyklus, hvilke planter de forskellige arter er knyttet til, hvilke arter der er forsvundet og hvilke du finder her i Vestjylland. Vi indfanger nænsomt en håndfuld eksemplarer som vi kan studere under lup, for at opleve de smukke mønstre og anatomiske detaljer. Herefter sætter vi os i vegetationen med skitseblok og blyanter og tegner, snakker og hygger, mens proppen skrues af en flaske med velafkølede sommerdråber. Vi kigger også nærmere på de andre insekter og plantelivet i området, mens eftermiddagen går på hæld. Hvis du har lyst til at flytte jeres grillaften ud i naturen, kan borde, bænke og bålplads benyttes på lokaliteten.

TURLEDER: Naturvejleder og biolog Peter Skødt Knudsen, tlf 20353763, psk@naturkulturvarde.dk
MØDESTED: Klintevej/Bjergvej Nr. Nebel – ”Den gamle grusgrav” ved shelterovernatningspladsen
PRIS VOKSNE: 50 kr PRIS BØRN: 50 kr
MAKS DELTAGERANTAL: 25
BEMÆRK: Tilmelding nødvendig på tlf: 75220877 eller vam@vardemuseum.dk i åbningstiden mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag 8.00-13.00 (skriv antal børn og voksne + telefonnummer)
ARRANGØR: NaturKulturVarde