Aktivitet

Sønderjysk humor – osse for danskere

Forfatter og foredragsholder Sven Erik Ravn fortæller om den sønderjyske humor.

Den sønderjyske identitet rummer også en speciel form for humor. Her bruger vi ikke bare at fortælle anekdoter, men bruger humoren med et glimt i øjet for eksempel til at pille andre ned fra piedestalen. Titlen ”osse for danskere” henviser til, at foredraget er på dansk og ikke på sønderjysk dialekt. Det bliver en aften med sønderjyske anekdoter, personlige oplevelser af morsomme/pinlige begivenheder, sønderjyske specialiteter og andet godt fra vores alt andet end kedelige udkant. En informativ og uhøjtidelig introduktion til Sønderjylland.

Egnet til festtale, velkomsthilsen til gæster i landsdelen og meget andet. Dog ikke begravelser.

Tilmelding til arrangement senest torsdag d. 24. september 2020 på 75220877.