Aktivitet

Natursafari – Strandens og havets dyreliv

Denne tur er desværre aflyst p.g.a. COVID-19!

Familietur hvor vi går på jagt med rejehov efter hesterejer, fladfisk, søstjerner og krabber i vandkanten. Vi ser også på de mange forskellige snegle og muslinger. Og så skal vi prøve kræfter med nogle konkurrencer om strandens dyr. Har du nogensinde smagt en hestereje eller stået med en pelikanfod i hånden? Hvis ikke, så er chancen der nu. Med rejehov går vi på jagt i strandkanten, og her kan du fange hesterejer, små fladfisk eller måske en slangestjerne. Der gemmer sig masser af liv på det lave vand, vi fanger, ser, undersøger og smager. Turen byder også på en skattejagt på de mange forskellige snegle og muslinger. Ta’ på tur med hele familien i Nationalpark Vadehavet.

MØDESTED: Blåvand Naturcenter, Fyrvej 81, 6857 Blåvand

PRIS VOKSNE: 50 kr. PRIS BØRN: 50 kr.

BEMÆRK: Tilmelding nødvendig på tlf: 75220877 eller vam@vardemuseum.dk i åbningstiden mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag 8.00-13.00 (skriv antal børn og voksne + telefonnummer)