Aktivitet

Natursafari – De skjulte dyr i Vadehavet

Familietur hvor vi, udstyret med greb og spand, går på jagt efter ”De Fem Små”. Vi leder efter sandorm, børsteorm, slikkrebs, hesterejer og krabber. Det bliver vildt, lærerigt og sjovt.

Vi går vi på jagt efter Vadehavets skjulte dyr i havbunden i Nationalpark Vadehavet. Vi finder sandorm, muslinger, snegle og krabber og opdager, hvor rigt livet er i det landskab, der tørlægges to gange i døgnet ved lavvande. Faktisk findes der ikke naturområder i Europa med en større tæthed af dyr, og hvilke dyr! Nogle ”græsser”, andre ”rasper” og vidste du fx, at konkylie-sneglen er et rigtigt rovdyr? En go’ tur for hele familien.

Turleder: Naturvejleder og biolog Peter Skødt Knudsen

Bemærk: Tilmelding nødvendig på tlf.: 75220877 eller e-mail: vam@vardemuseum.dk i åbningstiden mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag 8.00-13.00 (skriv antal børn og voksne + dit telefonnummer). Du er først tilmeldt, når du har fået en bekræftelse.