Lydvandring i Varde

Aktivitet

Lydvandring i Varde

“Stilhed er ikke fraværet af noget, men tilstedeværelsen af alt” er mantraet, som danner grundlag for lydvandringerne og workshopperne, som musikeren Simon Voigt og danseren Georgia Kapodistria afholder i samarbejde med Vardemuseerne.

En lydvandring er en guidet tur, hvor intet bliver forklaret undervejs, men snarere oplevet ved at lytte til vore omgivelser. Vi går en tur langs Varde å og igennem byen og åbner os for et spændende og tit ubemærket lydunivers. Vores sanselige fokus flytter sig fra øjnene til ørene og vi oplever omverden mere intimt, når vi går i stilhed sammen. Der er plads til fordybelse og sansning på forskellige stationer i løbet af vandringen, når vi udforsker udvidede måder at lytte på.

Under en lydvandring opstår der en særlig bevidsthed i dig, som kan handle om dig selv og de andre, men giver dig også mulighed for at lære dit nærmiljø bedre at kende, opleve nye steder og blive overrasket over, hvad der sædvanligvis ellers går tabt for dine søgende øjne og travle sind.

Turen varer cirka halvanden time og er efterfulgt af et forum, hvor der er forfriskninger og mulighed for at dele indtryk og oplevelser med hinanden.

Mødested: Museum Frello, Kirkepladsen 1, Varde
Turleder: Simon Voigt, tlf. 26521215
Pris: Voksne: 80 kr. / Børn: 40 kr. (betales kontant på turen)
Tilmelding: tlf. 75220877, maks. 20 personer
Arrangør: Ørenlyd v. Simon Voigt i samarbejde med Vardemuseerne

Lydvandringerne ved Vadehavet er blev muliggjort med støtte af Kulturaftale Vadehavet, Oticon Fonden, Kulturelt Samråd Fanø og Dansk Musiker Forbund.

Læs mere om lydvandringerne her:

www.orenlyd.org/lydvandringer

@oerenlyd (Instagram)