Vadehavets sange

Aktivitet

Kunsten at Glædes i Kor – Vadehavets sange

Få en unik musikalsk oplevelse til Vadehavets største koncert- og fællessangsarrangement. Kunsten at Glædes i Kor forener koncert og fællessang med Vadehavet som tema – og ALLE kan være med.

Køb din billet her

 

”Det bliver monstrøst. Et sandt musikalsk overflødighedshorn, og så sandelig én af årets største koncertoplevelser!” Sådan beskriver orkesterleder, Casper Mikkelsen, Kunsten at Glædes i Kor, og fortsætter:
”Det er en koncert, hvor vi har fokus på fællessang og fællesskab. Alle er velkomne til at synge med. Men man skal selvfølgelig også være velkommen til at læne sig tilbage og bare nyde koncerten.”

Foto: Niels Linneberg

 

Fællessangene har alle en relation til Vadehavet, og byder bl.a. på sange af Jens Rosendahl som ”Du kom, med alt det der var dig”, samt salmer som ”Se, nu Stiger Solen”.

Ved koncerten akkompagnerer Casper Mikkelsens orkester fællessangene sammen med sangerinden Signe Juhl og nogle af landets bedste musikere, der har samarbejdet med blandt andre Johnny Madsen, Chief1 (kendt fra “En Sang fra Hjertet” og ”Toppen af Poppen”), DR Bigbandet, Aarhus Jazz Orchestra og Woodstock ’69.

Der er altså tale om et helt enestående koncert- og fællessangsformat, som man vil leve højt på længe efter!

Fælles koropvarmning fra kl. 17:00 for de, der har lyst. Sanghæfter er inkluderet i prisen.

Orkesteret består af:
Signe Juhl // vokal og piano
Niels Kvist // bas
Bo Møller // guitar
Casper Mikkelsen // vokal og trommer
Janne Therkildsen // vokal
Inger Juhl // vokal