Aktivitet

Hjedding – Den lokale verdenshistorie

Hør historiestuderende Søren Stubkjær Pedersen give sit bud på hvorfor det lille murstenshus, bør regnes som verdensarv.

Ølgod-drengen Søren gjorde sig i 2015 bemærket, da hans tre noveller om Hjedding Andelsmejeri vandt en landsdækkende gymnasiekonkurrence. Siden da har Søren studeret historie på Aarhus Universitet, men er nu så småt på vej tilbage til det vestjyske. I foråret 2020 har han været i praktik ved Vardemuseerne, hvor han i efteråret skal skrive sit speciale; også om Hjedding. Søren vil fortælle om sin studietid og historiske arbejde, og slutte af med et foredrag om Hjedding Andelsmejeri, hvor han giver sit bud på hvorfor det lille murstenshus, bør regnes som verdensarv.