Aktivitet

Historien om hvordan Danmark blev amerikaniseret

Syv af ti sodavand, der drikkes i Danmark, er en cola, næsten 80% af os har en Facebook-profil, hvor vi let kan klikke vores mening videre med et ”like”, og ingen kan i oktober måned undgå at opdage, at Halloween står for døren.

Det er blot tre eksempler på, hvordan ”ting og tanker”, vi har importeret fra USA fylder godt op i vores hverdag. Nyt er det imidlertid på ingen måde: påvirkningen fra Amerika kan følges tilbage til slutningen af 1800-tallet og findes på mange forskellige felter: fra fabrikkernes samlebånd over filmlærreder, popmusik og supermarkeder til fitnesscentre og Black Friday. Det er den lange historie om Amerikaniseringen af Danmark, der står i centrum i foredraget, der især handler om hvordan USA har fungeret som forbillede på mange felter, og også lidt om, hvem der ikke syntes, det var en god idé.

Nils Arne Sørensen er professor i moderne historie på SDU og forfatter til bogen Amerikanisering (2022).

Tilmelding senest fredag den 3. oktober kl. 12.00

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Varde og Ølgod Folkeuniversitet.