Genforeningen

Aktivitet

Genforeningen – da Sønderjylland blev delt i 1920

I 2020 var det 100 år siden Genforeningen. Hvorfor blev Sønderjylland delt?

Hvorfor kom grænsen til at gå, hvor vi kender den i dag? Kunne grænsen være blevet trukket anderledes? Er den dansk-tyske grænse trukket retfærdigt? Disse og mange andre spørgsmål vil blive besvaret i foredraget om Genforeningen i 1920. Da tyskerne i 1914 fejrede 50-året for sejren over Danmark i 1864, var der ikke mange der troede, at Genforeningen var så tæt på. Men krigens udvikling gav de dansksindede sønderjyder en mulighed for at stemme sig hjem til Danmark i februar 1920. Der var to afstemninger, den første i zone I den 10. februar 1920 med et klart dansk flertal, den anden i zone II den 14. marts 1920, hvor der overalt var tysk flertal. Kom og hør Jørn Buch fortælle.

Jørn Buch

 

Arrangeret i samarbejde med Varde og Ølgod Folkeuniversitet. Tilmelding senest torsdag d. 10. juni 2021 på 75220877.

Kaffe kan købes.