Aktivitet
Født i Horsens Tugthus – Danmark mest afgrænsede kirkesogn
Foredragsholderen, Niels Ole Frederiksen, er født og opvokset i Danmarks vel nok mest afgrænsede kirkesogn, nemlig Horsens Statsfængsel.
Eller som stedet hedder i sin oprindelige og folkelige version ”Horsens Tugthus”, og hvor hans far var ikke indsat, men ansat. Foredraget kommer med nogle glimt fra tiden efter krigen og halvtredsernes Danmark og med nogle af de fanger som foredragsholderen som barn kom i kontakt med. Det bliver også en beretning om den mest berømte af alle udbryderkonger i Danmark, nemlig den legendariske Carl August Lorentzen. Natten til den 22. dec. 1949 undveg Lorentzen via en 18 meter lang tunnel ud fra statsfængslet, og over indgangen havde han ophængt et stykke pap og skrevet de meget sigende og poetiske ord: ”Hvor der er en vilje, er der også en vej”.
Tilmelding senest fredag den 1. september kl. 1200