Den sorte jord

Aktivitet

Filmaften for Ukraine

Kom til filmaften i JANUS, og bliv klogere på Ukraine, Rusland og krigen. Oplæg ved eventyrer og ruslandskender Jens Alstrup, og derefter vises filmen Den sorte jord fra 2019.

Vi får besøg af eventyreren, skribenten og ruslandskenderen Jens Alstrup, der vil gøre os klogere på, hvad der sker i Ukraine.  Jens Alstrup har rejst på kryds og tværs i Rusland og Ukraine. Han har været researcher for Memorial i Rusland, en menneskerettighedsgruppe, der nu er lukket af de russiske domstole. Han har skrevet for den kritiske russiske avis Novaja Gaseta, og i forbindelse med dækningen af krigen i Ukraine har han været ude ved fronten i 2017 og 2018. Han har desuden et stort netværk blandt politikere, i militæret og blandt civile i Ukraine.

Lige nu kan man følge med i hans daglige opdateringer om krigen på https://mreast.dk.

Efter oplægget ser vi filmen Den sorte jord, som skildrer en anden sørgelig tid i Ukraines historie, nemlig perioden under Stalin i 30’erne. Filmen bygger på den autentiske historie om journalisten Jones og hans gruopvækkende reportager fra det ukrainske folkemord.

Filmens titel stammer fra en berygtet artikel fra 1933, hvori Jones som den første i Vesten kunne dokumentere, at Stalins regime systematisk udpinte landets ellers frugtbare marker for at have midler til sin militære oprustning.

Arrangeret af JANUSFORENINGEN i samarbejde med Røde Kors Varde og Tistrup Filmklub.