
Aktivitet
Fernisering i JANUS Lørdag d. 4. november 2023
Kom til fernisering lørdag d. 4. november kl. 14.00
Kom til fernisering lørdag d. 4. november 2023 kl. 14.00 i JANUS
Åbningen af 2 udstillinger:
Udstillingen TILBAGEBLIK består af otte miniretrospektive udstillinger med otte samtidskunstnere.
Hvordan bliver man kunstner? Er der tale om et naturgivent talent, der folder sig ud? Hvordan lærer man at skabe kunst? Og hvornår kan man kalde sig kunstner – hvornår føler man sådan rigtigt, at man er det? Idéen med TILBAGEBLIK er at give publikum et indblik i kunstens maskinrum.
Kunstnerne er: Anne Skole Overgaard, Bjarke Regn Svendsen, Bjørn Poulsen, Jacob Hoff, Jonna Pedersen, Karin Lorentzen, Marie Birkedal og Simon Grimm.
Udstillingen TILBAGEBLIK er støttet af:
Udstillingen “PALLE BONDRUP Mindeophængning”
Den sydvestjyske billedkunstner Palle Bondrup (1948 – 2021) var ufortjent noget
overset i sin levetid. Han var en eminent tegner og beherskede papirformater fra mindre til meget store. Det blev også til fine malerier og skulpturer. Via en fornem donation fra kunstnerens familie er JANUS i stand til at vise et bredt udsnit af hans værk.
Begge udstillinger er åbne fra 4. november 2023 til 11. februar 2024